Lynhurtige og frygtløse søskende fra Malling skriver OL-historie

Når de 25. olympiske vinterlege går i gang fra 6. februar og frem til 22. februar i Milano Cortina, er det med aarhusiansk deltagelse.

Det danske vinterolympiske hold består af 39 atleter fordelt på syv idrætsgrene, og to af dem har aarhusianske rødder – nærmere bestemt Malling, hvor søskendeparret Vestergård Johansen er vokset op.

Og dér har 19-årige Nanna og 23-årige Rasmus Vestergård Johansen stadig adresse hos deres forældre. Men det er begrænset, hvor meget duoen er hjemme, for sportsgrenen skeleton tager en stor del af deres tid. Især når der er 700 kilometer til nærmeste isbane.

Der er en del rejselogistik og planlægning, som meget tid går med i familieforetagendet, hvor far og mor har været med til at gøre OL-drømmen mulig.

»Skeleton er en vinterolympisk sportsgren, hvor man ligger sig på et skateboard-lignende slæde med hovedet først og kører ned gennem en frossen vandrutsjebane med 130-140 kilometer i timen.«

Sådan beskriver Rasmus Vestergård Johansen disciplinen, som han har dyrket siden 2017 og kørte sig til en niendeplads ved ungdoms-OL i 2020 som første dansker.

Nu skriver den tidligere ti-kæmper igen dansk OL-historie – denne gang sammen med sin lillesøster – ved at være de første skeleton-udøvere fra Danmark til at kvalificere sig og deltage ved et vinter-OL.

De skal både dyste sammen og hver for sig i vintersportsområdet Cortina d’Ampezzo i det nordlige Italien.

Avisen møder søskendeparret i Marselisborghallen til en af de sidste træninger, inden turen går til en træningslejr i Norge. Herefter venter Italien.

»Det bliver nogle intense døgn fra 12.-15. februar, hvor vi skal i ilden, individuelt og så som mixed team, der er helt nyt til OL. Det bliver mega fedt,« fastslår Nanna Vestergård Johansen.

Hun er tidligere elitesvømmer og steg om bord på projektet i 2021. Til daglig går hun i 4.g på Marselisborg Gymnasiums Team Danmark-linje.

I lighed med sin storebror havde hun skeleton-tæft og blev nummer 4 til ungdoms-OL i 2024. Blot 6/100 fra en bronzemedalje.

»Det er de meget små marginaler, der på dagen afgør vores placeringer. Og det er jo netop det, der er med til at gøre skeleton så fascinerende. Det handler om at finde måder til at blive 1/100-dele bedre, og her bruger vi meget videokorrektur. Der er altid en søgen efter optimering, og det synes jeg er ret fedt,« forklarer hun.

Far har sået frø

Deres far hedder Tom Johansen, og han var med til at starte og dyste på det første danske bobslædelandshold i slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 00’erne.

»Vores far har helt sikkert plantet et frø i mig, hvor man har lyst til at køre gennem en isbane som helt ung. Og det frø har fået lov at blomstre. Han synes selvfølgelig, det er fedt, at vi nu skal til vinter-OL,« siger Rasmus Vestergård Johansen og fortsætter:

»Der er mange, der skyder os i skoene, at det er vores fars drøm, vi udlever lige nu. Det er det overhovedet ikke. Jeg tror rigtig meget på, at denne her livsstil er så hård, at du ikke vil kunne gøre det for nogen andre end dig selv. Det er for hårdt til at gøre for en fars skyld. For mange rejsedage, for mange penge og for mange knubs.«

Skeleton er ikke bare en sportsgren, men et fælles familieprojekt.

Både mor og far er med til vinter-OL. Faderen er del af trænerteamet, og moderen er med som hospitality manager, der sørger for sponsorer, som er så vigtige for at drømmen kan udleves.

»Vi er i den heldige situation, at passion lige pludselig er blevet til et arbejde. Og det er selvfølgelig en velsignelse, men også lidt en byrde på samme tid, fordi man hele tiden tænker på det,« siger den mandlige skeleton-udøver.

Til deres første vinter-OL er der ingen ambitioner om medaljer.

»For os er det kæmpe stort at være de første danskere nogensinde, der har kvalificeret sig til vinter-OL i skeleton. Vi håber, vi kan lave nogle fine resultater,« siger Nanna Vestergård Johansen.

»Vi ankommer halvanden uge inden, det hele løber af stablen. Det bliver ekstremt spændende at opleve. Vi glæder os bare til at komme i gang, repræsentere Danmark og give den fuld gas og en over nakken,« siger Rasmus Vestergård Johansen.

»Vi skulle gerne ende i top 15. Det ville være et stort resultat. Vi er med for at få erfaring og bygge et fundament, som gør, at de næste fire år bliver rigtig fede.«

Men I har allerede de lange briller på og kigger fire år frem til det næste vinter-OL?

»Selvfølgelig. OL er en speciel størrelse, som er svært at forholde sig til. Men det er planen,« fastslår den 23-årige skeleton-udøver.