Fortsæt til indhold

Jønsson vender hjem til sommer: »Jeg ville elske at spille for AGF igen«

Den tidligere AGF-spiller og landsholdsspiller Jens Jønsson fortæller til Tipsbladet, at han vender hjem til dansk fodbold til sommer. Og han lægger ikke skjul på sin ønskedestination.

Sport
am

Den tidligere AGF- og landsholdsspiller Jens Jønsson vender hjem til Danmark til sommer efter ti år som professionel fodboldspiller i udlandet.

Det fortæller han til Tipsbladet.

Jens Jønsson har besluttet, at næste klub skal findes i hjemlandet, og derfor takkede han også nej til flere udenlandske tilbud i det seneste transfervindue.

Han fortæller, at han er blevet far for fire måneder siden, og familiens ønsker har spillet en stor rolle i beslutningen om at vende hjem.

Jønsson forlod AGF i 2016 for at spille i Tyrkiet, og har siden haft ophold i både Spanien og Grækenland.

Aarhusianeren lægger heller ikke skjul på, hvad en ønskedestination ville være:

»Jeg ville elske at spille for AGF igen, men lad os se, hvilke muligheder der ligger foran mig til den tid. Jeg vil være åben for al seriøs interesse, danske klubber skulle vise for mig,« siger Jens Jønsson til Tipsbladet.