Molslab studie: Heste og kvæg skaber lysåbne landskaber

Ved at koble fem års uafbrudt gps-sporing med satellitbilleder påviser det hidtil mest omfattende danske rewilding-studie fra Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum, hvordan planteædere er nøglen til et lysåbent og varieret landskab.

Studiet er udført på Molslaboratoriet i Mols Bjerge.

Forskerne påviser i deres studie, at heste og kvæg er en effektiv naturforvaltningsmetode, når de får lov til at arbejde over længere tid.

Trofisk rewilding

Metoden kaldes ’trofisk rewilding’, og på Molslaboratoriet har forskerne i perioden 2017-2022 fulgt flokke på op mod 70 heste og kvæg, som lever vildt uden tilskudsfoder året rundt, for at få en dybere forståelse af deres brug af området.

Studiet, som er publiceret i tidsskriftet Ecological Application, viser, at dyrene generelt foretrækker de åbne græslandsområder frem for de lukkede skovområder.

Jeppe Aagaard Kristensen, adjunkt ved Institut for Biologi og en af forskerne bag studiet, fortæller: »Hvor traditionel naturpleje ofte forsøger at fastfryse landskabet i en bestemt tilstand, træffer dyrene her deres egne beslutninger, og de spreder ikke deres indsats jævnt. Det betyder, at vi ikke kan forvente en ensartet udvikling på tværs af landskabet. Der, hvor hestene og kvæget vælger at færdes mest, bliver buske og planter holdt nede. Det er netop denne naturlige dynamik, der former et varieret landskab og er fundamentet for et sundt økosystem.«

Dyrenes aktive valg

I det nye studie sammenstiller forskerne for første gang mængder gps-data fra kvæg og heste på Molslaboratoriet med tidsserier af vegetationsdata optaget fra satellitter (NDVI). Ved at analysere dyrenes brug af landskabet over flere år kan forskerne nu med sikkerhed forstå, hvordan dyrenes præferencer direkte påvirker vegetationens udvikling og økosystemets modstandskraft.

»Når dyrene foretrækker visse åbne græsarealer, får deres tilstedeværelse en direkte effekt; biomassen holdes nede netop i de områder, mens træer og buske mere frit kan gro og brede sig på andre arealer, hvor dyrene ikke kommer ofte. Man skal derfor ikke forvente et ensartet resultat i et rewilding-projekt, men derimod en natur, der formes af dyrenes aktive valg i landskabet«, forklarer Jeppe Aagaard Kristensen.

Den rigtige sammensætning

Selvom heste og kvæg ofte betragtes som ens, viser gps-dataene, at de er forskellige specialister. Om sommeren er de enige om græsmarker, men i vinterhalvåret, hvor der er længere mellem græsstråene, søger de mod forskellige områder og fødekilder.

Denne forskellighed er værdifuld for biodiversiteten, da det sikrer en varieret påvirkning af vegetationen, end hvis man kun havde én art af planteædere gående.

Professor Jens-Christian Svenning, medforfatter på studiet, forklarer, at vi ikke skal se heste og kvæg som én homogen gruppe af ’græssere’.

»Deres forskellige brug af landskabet om vinteren stemmer godt overens med dna-studier af deres fødevalg, og netop den funktionelle variation kan være med til at skabe dynamiske og varierede landskaber, med større biodiversitetsværdi,« siger Jens-Christian Svenning.