Fra Ålsrode til Atalanta: Kæresten, familien og kampen for en Serie A-fremtid

Da Lukas Friis Heidemann i august sidste år som 16-årig satte sig på flyet mod Bergamo, var det med en stor fodbolddrøm og en uventet klump i maven.

I dag, ni måneder senere, bor den 17-årige midterforsvarer fast i Norditalien sammen med kæresten Amalie Heinze fra Hornslet. Han har etableret en hverdag i Atalantas akademi, hvor han er eneste udlænding på U17-holdet.

Støtte fra familien

Amalie Heinze er selv fodboldspiller og har erfaring med sportens krav og glæder. Hun er en vigtig støtte i Lukas’ hverdag i Italien.

Faren, Morten Friis Heidemann, har tilpasset sit arbejde som it-konsulent, så han kan pendle mellem Østjylland og Bergamo. Moren Anita Friis Heidemann og lillesøsteren Lærke Friis Heidemann bor fortsat i Ålsrode, men kommer jævnligt på besøg i Italien.

Morten Friis Heidemann har ikke selv spillet fodbold på højt niveau – »kun lidt i skolegården«, som han siger – og følger sønnens karriere med både interesse, undren og stolthed. Han har lært meget om fodboldverdenen på kort tid.

»Jeg havde ikke forestillet mig, hvor stor en mundfuld det ville være – hverken for Lukas eller for os andre,« siger Morten Friis Heidemann.

»Hjemveen i starten var stor hos ham. Det var faktisk først, da han fik lejlighed, og Amalie kom ned, at der kom ro på.«

Han bor og arbejder fra lejligheden i Bergamo, så Lukas og Amalie har voksne omkring sig.

Hverdag i Italien

De første måneder var udfordrende for Lukas Friis Heidemann med en lang træningslejr og en hverdag i ubalance.

»Den første måned var jeg stort set kun i en træningslejr og til en turnering. Det gik så stærkt, at hovedet var et helt andet sted,« fortæller Lukas Friis Heidemann.

»Først da vi ramte september, gik det op for mig: Nu er det her mit liv. Det var hårdt i starten i Italien. Et helt andet træningsmiljø, og man er i mentalt alarmberedskab hele tiden.«

I november fik han egen lejlighed, og kort efter flyttede Amalie Heinze ned.

»Da jeg fik lejligheden, og Amalie kom, faldt der en ro over kroppen. Indtil da var der ubalance i hovedet. Bare tanken om ikke at skulle være alene hele tiden betød alt,« siger Lukas Friis Heidemann.

»Jeg havde ikke klaret det uden hende og min far, men jeg får også stor støtte fra min mor og Lærke hjemme fra Danmark.«

Morten Friis Heidemann fremhæver også agenten Michael Bolvig Petersen som en vigtig støtte i forhold til kontrakt, praktiske forhold og dialog med klubben.

To familieadresser

Morten Friis Heidemann arbejder som it-konsulent i Viby og har kunnet tilrettelægge sit arbejde, så han kan være meget i Italien.

»Indtil nytår var jeg i Danmark cirka en gang om måneden, fordi jeg dengang var kommunalbestyrelsesmedlem i Norddjurs. Nu er det lidt kortere perioder, men jeg er dernede så meget, jeg kan,« fortæller Morten Friis Heidemann.

Lukas’ mor og søster bor i Ålsrode, hvor Lærke på 14 år passer sin skole. Familien lever derfor i perioder på to adresser.

»Det er selvfølgelig en udfordring, men det fungerer faktisk godt. Der er mere ro, end da Lukas spillede i Randers. Dengang var det fra skole til klokken 19 hver dag. Nu er der en anden struktur, og vi kan planlægge vores tid lidt bedre,« siger Morten Friis Heidemann.

»Til trods for det, så må man huske, at alt er vendt på hovedet i vores familie. Vi har måttet gentænke hele vores hverdag og normale liv.«

Sprog og integration

Lukas Friis Heidemann modtager 1:1 sprogundervisning i italiensk. Hans kæreste og far lærer italiensk via Duolingo, en gratis sprogapp og -hjemmeside.

Efter sommerferien er det planen, at Amalie og han skal tage HF som fjernundervisning ved siden af fodbolden.

»Det er en stor mundfuld at flytte til et nyt land, lære et nyt sprog, spille på et højt niveau og samtidig studere,« siger Lukas Friis Heidemann.

Atalanta har ifølge familien været hjælpsomme med integrationen.

»Atalanta har været helt fantastiske. De rækker ud, når vi har spørgsmål, og de har virkelig hjulpet Lukas med at blive integreret i miljøet,« siger Morten Friis Heidemann.

»Sundhedsafdelingen er også helt i top. De har specialister til det hele, og faciliteterne er fantastiske.«

Lukas Friis Heidemann er blevet bedre til italiensk og fungerer nu sprogligt på banen.

»Til træning forstår jeg mere eller mindre alt nu. Når der kommer udenlandske spillere til prøvetræning, er det faktisk ofte mig, der oversætter,« fortæller Lukas Friis Heidemann.

»Mine holdkammerater er meget opsøgende og uhyre flinke. De taler ikke perfekt engelsk, men de har været åbne fra dag ét.«

Træning og udvikling

Atalanta U17 træner på klubbens anlæg cirka 20 kilometer fra Bergamos centrum. Her har Lukas Friis Heidemann oplevet forskellen på dansk og italiensk talentudvikling.

»Niveauet i Atalanta er højere, især på intensitet, kvalitet og fart. Der er meget fokus på taktiske øvelser og mekanismer, især i forsvarsspillet,« siger Lukas Friis Heidemann.

»Vi har en tidligere professionel førsteholdsspiller i klubben, der kun underviser i forsvarsspil. Vi får gennemgået 2:1-situationer og clearinger i detaljer. Nogle gange kan det føles lidt kedeligt, men jeg kan virkelig mærke, at træningen løfter mit spil.«

Som 1,94 meter høj midterforsvarer, der først kom ind i elitemiljøet som 14-årig i Randers FC, har han skullet vænne sig til tempoet.

»Hernede er du tvunget til at være et skridt foran hele tiden. Jeg er en hurtig forsvarsspiller, men det handler lige så meget om at læse spillet. Flere medspillere er på italienske ungdomslandshold, og Italiens u-landshold er et af Europas bedste. Det presser mig på den gode måde,« siger Lukas Friis Heidemann.

»Drengene er søde, og selv om det er et konkurrencemiljø, er det ikke med sylespidse albuer. Jeg kan mærke, at jeg er en prioriteret spiller af trænerne, og jeg har fået god feedback,« siger Lukas Friis Heidemann.

Skader og næste skridt

Det første år i Italien har budt på skader, som han var forberedt på.

»Chefen for ungdomsakademiet sagde til mig, at det første år er svært. Og jeg vidste godt, at der ville komme skader, når kroppen skulle vænne sig til et nyt miljø og en anden belastning,« fortæller Lukas Friis Heidemann.

»Inden jul havde jeg specialtræninger opad mod de ældre årgange, men der kom desværre skader. Alligevel føler jeg, at jeg har rykket mig niveaumæssigt.«

Sæsonen i U17-rækken begyndte i september og varer til slutningen af april. Frem til midten af juni spiller Atalanta slutspil om det italienske mesterskab for U17, hvor de bedste hold fra hver region mødes.

Efter sommerferien venter U18-holdet.

»Det er det, jeg brænder for. Jeg kan mærke, at Atalanta har gjort alt for, at jeg skal lykkes. De har været meget forstående, både med skaderne og alt det uden for banen. Det første år har jeg ikke haft nogen forventninger til spilletid eller resultater – det handlede om at falde til og lære. Nu vil jeg bygge videre,« siger Lukas Friis Heidemann.

Rødderne intakte i Østjylland

Selv om hverdagen nu er italiensk, er rødderne stadig i Østjylland.

Lukas Friis Heidemann er opvokset i Ålsrode og har spillet i Grenaa IF fra fireårsalderen, inden han som 14-årig skiftede til Randers. Her fik han en traineekontrakt og blev formet af trænere i U15 og U17.

»Mine tidligere trænere skriver stadig til mig. Det betyder meget, at de følger med hjemmefra,« siger Lukas Friis Heidemann.

Han har været hjemme flere gange i løbet af sæsonen og ser frem til at deltage i sin lillesøsters konfirmation 11. april.

Til sommer holder han ferie i Ålsrode i en måned, inden han vender tilbage til Bergamo og U18-holdet.

»Jeg savner selvfølgelig min familie og vennerne derhjemme. Men lige nu er det her, jeg skal være. Det er her, jeg kan rykke mig,« siger Lukas Friis Heidemann.

Faren ser tilbage

Morten Friis Heidemann ser tilbage på det første år med lettelse og stolthed.

»I starten sagde jeg til ham: ‘Hvis du ikke dør af det, så kommer du igennem det.’ Det lyder hårdt, men det handlede om at sige, at det er okay, at det er svært. Og han er kommet igennem det,« siger Morten Friis Heidemann – selvfølgelig sagt med et smil på læben.

Han oplever, at sønnen både er blevet en bedre fodboldspiller og et mere modent menneske.

»Han har fået rykket sine grænser. Han er meget perfektionistisk, og hernede bliver han udfordret hver dag. Men han har også fået mere ro, efter at Amalie kom ned, og efter at vi fik lejligheden på plads. Det var et kardinalpunkt,« siger Morten Friis Heidemann.

På anlægget i Zingonia træner Atalantas førstehold side om side med akademiet, og Lukas Friis Heidemann følger med, når cheftræner Raffaele Palladino og Serie A-spillerne arbejder på banerne ved siden af.

»Stort set hver gang, jeg kan, ser jeg førsteholdet, når de spiller hjemme i Bergamo. Det er inspirerende at være så tæt på,« siger Lukas Friis Heidemann.

»Drømmen er selvfølgelig at nå dertil en dag. Men lige nu handler det om næste træning, næste kamp og om at blive ved med at udvikle mig.«

U-landsholdet?

Kontrakten med Atalanta løber i tre år. Lukas ser de kommende sæsoner som vigtige skridt i sin udvikling – men ikke som et ultimatum.

»Det handler ikke om, at hvis jeg ikke hører noget efter næste år, så ser de mig ikke som førsteholdsspiller. For mig er næste skridt, at jeg gerne skal begynde at træne opad i rækkerne – først fast med U18 og derefter Primavera. Klubben har allerede vist interesse for forlængelse, så jeg føler virkelig, at de tror på mig,« siger han.

Inden jul var det planen, at han skulle begynde at træne fast opad, men småskader satte en midlertidig stopper for det.

»Jeg har allerede trænet med U18 et par gange, og meningen var, at jeg skulle til at have træninger med Primavera. Det nåede jeg ikke, før skaderne kom, men inden da gjorde jeg det vildt godt. I den turnering vi spillede efter træningslejr, vandt vi det hele. Vi slog Napoli 3-0 i finalen, hvor jeg scorede. Midtjylland deltog også i turneringen, men kom ikke videre fra gruppespil,« fortæller Lukas Friis Heidemann.

Et step yderligere opad efter sommerferien kan blive et indtog på et dansk u-landshold. DBU er ikke ubekendt med, at der render en talentfuld dansk centerforsvarer på 17 rundt nede i Bergamo.