Anders Agger holder med FCM, bor i Aarhus og tror på DM-guld til AGF
AGF's guldrivaler fra FC Midtjylland har en stor plads i Anders Aggers hjerte. TV-manden bor tæt på Fredensvang og kan godt se, at det kan ende med DM-guld til byens hold.
Mange AGF-fans tog sig til hovederne, da kampen mellem AGF og FC Midtjylland mandag aften blev fløjtet af i Herning.
Det, der kunne have været et forspring på otte point for AGF, endte med et 2-1-nederlag og et spinkelt forspring på to point ned til FC Midtjylland, der tidligere på ugen lå nummer to i mesterskabsspillet.
På en fodboldbar i midtbyen sad den tv-kendte journalist og FC Midtjylland-fan, Anders Agger, og fulgte med i guldduellen. Han havde udvalgt stedet, fordi der ofte er andre ligesindede fans. Men denne aften var der ingen.
»I de døende sekunder øvede jeg mig i at sidde helt stille i hjørnet midt i alle GF-frustrationer,« skriver han til avisen.
Søndag gælder det den omvendte kamp i Vejlby, hvor AGF har revanche til gode. Og siden dramaet i Herning, er midtjyderne med endnu en kneben sejr over Sønderjyske rykket forbi AGF i tabellen i kraft af en bedre målscore. Det gør ikke topbraget mindre spændende.
Læs her, hvordan 61-årige Anders Agger endte med at holde med FC Midtjylland som 13-årig, og hvordan det er at bo i Aarhus uden at holde med byens hold.
Hvornår og hvorfor begyndte du at holde med FC Midtjylland?
»Jeg flyttede til Vestjylland som 13-årig. Dengang vendte man sig enten mod Esbjerg FB eller Ikast FS. Vi valgte Ikast FS, som dengang spillede i uringule trøjer og spillede på et stadion, hvor der var perlegrus på ståtribunen. Ud af det voksede FC Midtjylland (en fusion mellem klubberne Herning Fremad og Ikast FS, red.)
Det ville være useriøst, hvis jeg bare automatisk blev GF-fan, fordi jeg er flyttet til byen
Hvordan har du det efter kampen i mandags?
»Jeg har det afventende. Det var ikke berusende, og GF havde bestemt fortjent bedre. Men fodbold er ikke matematik, der skal gå op.«
Hvordan fejrede du sejren?
»Ved at cruise lettet retur til Højbjerg i en forårsaften-rød-aftenhimmel. Vi bor lige overfor Fredensvang og kan tit høre Jakob Poulsens dessiner på træningsbanen.«
Stor respekt
I DR-podcasten ”Fodboldlisten” sagde du inden kampen mod FC Midtjylland, at du troede, at AGF ville blive mestre. Tror du stadig det?
»Ja. Jeg synes, at AGF har et intenst og virkelig godt hold i den her sæson. Jeg har stor respekt for det hold, der formentlig også peaker i de her måneder.«
Tror du stadig på DM-guld til AGF efter de to kampe i går?
»Ja, det gør jeg faktisk.«
Skal du på stadion og se kampen på søndag?
»Ja, men jeg skal faktisk arbejde under kampen. Det lever jeg med. Vi er i gang med nye ”Indefra”-programmer, der fører os til Vejlby søndag aften sammen med en af de medvirkende.«
Hvis FC Midtjylland bliver mestre, hvordan vil du så fejre det?
»Vi har efterhånden prøvet det nogle gange de seneste år, men jeg ender ikke i et random springvand eller chantende på Dronningens Boulevard i Herning. Men det vil lagre som en dyb tilfredsstillelse, mikset med øl og negroni, hvis man kan det.«
Hvordan er det at være FC Midtjylland-fan i Aarhus?
»Det er helt udramatisk og drillende. Midtjylland har faktuelt været fodbold-storebror i efterhånden mange sæsoner, og det giver mange sjove samtaler på kaffebarer og på værtshuse. Det elsker jeg. Generelt er AGF-fans enormt sjove og selvironiske og bare godt selskab. Dog findes der også de der mere akademiske GF-fans, der bare hader alt ved Midtjylland. Senest skrev en Aarhus-forfatter en nærmest hadefuld klumme i JP Aarhus, hvor han stablede alle klichéer om Herning oven på hinanden og reducerede området til et motorvejskryds og en tom gågade. Løft niveauet, har man lyst til at replicere. Du er muligvis konge på Søren Bruun og inden for ringgaden med den klumme, men du er også lidt ynkelig og historieløs.«
Kan man undgå at holde bare lidt med AGF, når man har boet i byen i knap fire år?
»Nej da. Jeg holder meget af AGF og har kæmpe respekt for Jakob Poulsen, CV (Carsten V. Jensen, red.), Lars Fournais og andre bærende konstruktioner i klubben. Men det ville også være useriøst, hvis jeg bare automatisk blev GF-fan, fordi jeg flytter til byen. Sådan fungerer fodbold ikke. Det bor i hjertet.«
Du fortalte til DR-podcasten ”Fodboldlisten”, at du helt tilfældigt havde din FC Midtjylland-fodboldtrøje på på en kaffebar, og at det for tiden ikke helt bliver set godt på. Har du haft trøjen på i dag (tirsdag, red.)?
»Nej, men det er ikke, fordi jeg ikke tør. Generelt har jeg haft rigelig mulighed for at lufte mine trøjer i de mange sæsoner, hvor FC Midtjylland har skubbet til barren og udviklingen i dansk fodbold, mens AGF har haft rigeligt at se til. Nu ligner AGF endelig et hold, der falder til ro i toppen af dansk fodbold og med et nyt stadion tæt på mig. Dér vil jeg sidde med Thomas Helmig så tit, jeg kan.«
Er dit fodboldtrøjevalg noget, du er begyndt at tænke mere på efter den episode?
»Overhovedet ikke. Fodboldtrøjer er verdens bedste isbryder på en kaffebar.«
Mange siger, at fodboldklubben AGF hænger uløseligt sammen med byen Aarhus. Hvad betyder byen for dig, som fodboldklubben ikke gør?
»Jeg elsker at bo i Aarhus, og jeg elsker, at AGF er vævet ind i byens selvforståelse. På kampdage summer byen på en særlig måde, hvor både unge studerende og gamle, forbenede fans på knirkende cykler søger mod stadion. Og så er der den evige selvironi og det evige selvpisk over, at klubben altid fucker op. Det er charmerende og nærmest engelsk. I år tror jeg dog, at det hele forløser sig i et forår, der vil føles som et jordskælv. Det glæder jeg mig til at være en del af på min måde.«