Hole in one: Carl Erik overgik egne forventninger med et vaskeægte guldslag
Sjældne hole in one-slag har præget Grenaa Golfklub denne sæson, hvor to spillere har opnået bedriften inden for få uger.
»Jeg laver aldrig hole in one,« sagde Grenaa Golfklubs Carl Erik Rager forud for slaget på hul 7 under den årlige match mellem Grenaa Golfklub og Norddjurs Golfklub onsdag den 20. maj.
Men det gjorde han altså.
Med et 9-jern slog Carl Erik Rager et højt slag, der landede én meter fra flaget, tog et hop og rullede direkte i hul.
Alle tilstedeværende kunne se og høre bolden gå i på det perfekte slag, fremgår det af Grenaa Golfklubs hjemmeside.
De tre medspillere var Keld Tåsti fra Norddjurs Golfklub samt Jens Sørensen og Klaus Ditlevsen fra Grenaa Golfklub.
I alt deltog 47 spillere i matchen, der blev afviklet med stor opbakning fra begge klubber.
Sæson for hole in one
Måske golfspillerne i Grenaa har ramt lidt af en stime.
29. april var det således Alan Rønde, der præsterede det fuldendte mirakel.
Bedriften fandt sted på hul fire 29. april.