Når uheldet er ude, skal akutberedskabet træde til

»Når uheldet er ude, skal akutberedskabet hurtigt kunne træde til.

Det gælder på Djursland nu og også fremover.

På opfordring her lidt information om det præhospitale akutberedskab, som er hjælpen du møder før hospitalet.

Akutberedskabet består af akutlægebiler, ambulancer (ikke alle har paramedicinere), akutbiler, hjerteløbere og akutlægehelikopter. Beredskabet hjælper hinanden.

Beredskabet bliver koordineret fra AMK-vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering), der har ansvaret for de patienter, som ringer 1-1-2. Vagtcentralen er i drift døgnet rundt året rundt og skal sikre rette hjælp i rette tid til alle patienter og den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne.

Hver enkelt 1-1-2 opkald visiteres på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering ud fra beslutningsstøtteværktøjet Dansk Indeks for Akuthjælp.

Præhospitalet har gennemgået en massiv udvikling, siden den struktur vi har i dag blev fastlagt. Vi har bl.a. fået en hjerteløberordning, der er blevet en stor succes og akutlægehelikoptere, der supplerer bedre og bedre.

Dertil kommer, at ambulancepersonalets kompetencer er højnet betydeligt de seneste år ift at foretage sundhedsfaglige vurderinger. Senest har de fået en længere uddannelse med mere sundhedsfaglig viden.

I Grenaa har vi to ambulancer og på resten af Djursland er yderligere fem

Regionen har besluttet at 40 % af ambulancepersonalet er paramedicinuddannet i 2030.

Hjerteløberordningen skal give flere chancen for at overleve hjertestop uden for hospitalet. I dag får ca. 5.000 danskere hjertestop uden for hospital hvert år. 14 procent af dem overlever. Hjerteløberne gør en afgørende forskel ved at begynde hjertelungeredning og tage hjertestarteren i brug, før ambulancen ankommer.

Siden 1. oktober 2014 har vi haft akutlægehelikoptere. De drives af regionerne i fællesskab og er statslig finansieret. I forbindelse med Finanslovsaftalen for 2018, blev det besluttet at udvide den landsdækkende akutlægehelikopterordning med et ekstra helikopterberedskab fra 2019 og frem. De har base i Skive, Billund, Saltum og Ringsted.

En vigtig pointe omkring akuthelikopterne er, at det i de alvorligste tilfælde vil være væsentligt hurtigere at transportere patienterne med helikopteren ind til behandling på Aarhus Universitetshospital, fordi det kun tager ca. 15 minutter at flyve mens det tager ca. 45 minutter at køre.

Hvis akutlægebilerne fjernes, er det vigtigt, at vi får paramedicinere i ambulancerne i yderområder, der ikke har det nu. Med den hastige udvikling vil det også gi mening at se på, om der er opgaver, som lægebilerne i Aarhus og Randers løser nu, som ambulancerne kan tage over, og dermed frigøre lægebils tid til Djursland.

Dette med tanke på bla. personalets øgede uddannelse og den teknologiske udvikling, hvor video også i stigende grad benyttes til at paramedicinerne i ambulancerne kan være i kontakt med speciallæger på hospitalerne.

De paramedicinbetjente (enmandsbetjente) akutbiler vil også fremover kunne være et vigtigt supplement i akutberedskabet. De kan hurtigt rykke ud og sikre den rette hjælp til patienten. Ofte betyder det, at patienten kan afsluttes i hjemmet. Og dermed undgå hospitalsindlæggelse.

Akutberedskabet er i hastig udvikling, men det er presset af personalemangel og stigende aktivitet bl.a. pga en voksende befolkning med flere og flere ældre som har brug for det.«