Skibstømrer advarer: »Hvis beddingen forsvinder, går det hele i stå«

Skibstømrer Jens Martensen har taget masser af tøj på.

Det er en råkold dag sidst i januar, og på hans udendørs arbejdsplads i den lille fiskerihavn i Ebeltoft bider vinden, selv om udsigten er god.

Han slynger noget tovværk over skulderen, inden han kravler op ad stigen til båden, han lige nu har på bedding.

Udtrykket ”at have noget på bedding”, kender de fleste, men færre ved måske, hvad en bedding er.

Det er en konstruktion til at hive skibe på land.

Oftest er det en vogn, der kører ned i vandet, ind under båden og på skinner hiver båden op på land, så den kan klargøres eller repareres.

Sådan en er der i Ebeltofts gamle fiskerihavn, men den synger på sidste vers.

Og det er et problem.

For Jens Martensen, for de gamle bevaringsværdige træskibe og ikke mindst for kulturmiljøet i den lille træskibshavn.

Jens Martensen har virksomheden Djurslands Bådebyggeri, hvor han bruger cirka to tredjedele af sin tid på at tage sig kærligt af skibe i Ebeltoft havn.

Både når de ligger på land og i vand.

Han startede for alvor med at arbejde netop her for fire år siden.

»Efter en lidt stille periode, er der endelig kommet godt gang i beddingen igen. Der kommer flere og flere skibe udefra, og jeg er bange for, at hvis vi ikke hurtigt finder en løsning, så går det hele i stå igen. Det ville selvfølgelig være et tab for mig som erhvervsdrivende, men et endnu større tab for havnen,« siger Jens Martensen.

En levende havn

Lige nu er det Danmarks sidste paketbåd, ”Skødshoved” fra 1907, som er på bedding.

Den ligger til hverdag i Ebeltoft, og om sommeren sejler den blandt andet turister på tur for Nationalpark Mols Bjerge.

Den skal have en kølhaling og et nyt styrehus og er bare én blandt flere gamle bevaringsværdige træskibe, der hører hjemme i havnen.

Fælles for dem alle er, at de helst skal på land en gang om året.

Men beddingen er nedslidt og rusttæret.

”Skødshoved” bliver formentlig det sidste skib, der kommer op på den gamle bedding, inden anlægget må på pension.

Og hvis det ikke er der, vil det true det maritime kulturmiljø i fiskerihavnen.

Det er alle parter så godt som enige om.

Det gælder de mange foreninger og erhvervsdrivende på havnen, Nationalpark Mols Bjerge, som har støttet beddingen med penge, politikere og foreningen BLIS.

BLIS er sammen med flere af aktørerne en del af en arbejdsgruppe, som for cirka et års tid siden præsenterede idéen om i samarbejde med Skibsbevaringsfonden og Syddjurs Kommune at udpege Fiskerihavnen til kulturhavn.

»Sagen er jo den, at vi ser mange havne rundtomkring blive forvandlet fra reelle havne med skibe til vandspejl med omkransende boliger. Dermed fortrænger man den sejlende skibsarv, fordi pladsen til at reparere gamle skibe eller fortøje dem forsvinder,« har John Walsted, formand for fonden, tidligere udtalt til avisen.

Ifølge Walsted er der i dag kun omkring 20 havne tilbage i Danmark, som stadig har elementer af erhvervshavn i sig, og som også både kerer sig om og har plads til at fremvise bevaringsværdige skibe.

Udpegningen er stadig undervejs.

»Fiskerihavnen i Ebeltoft har alle de faciliteter, som vores kriterier til udpegning kræver, men det kræver, at der ikke bliver lavet alt for mange forandringer dernede,« siger han og henviser til blandt andet beddingen.

Uden den risikerer Fiskerihavnen at blive en museumshavn, i stedet for en aktiv kulturhavn, og også dét er nærmest alle enige om, at de gerne vil undgå.

Der sker ikke noget

Desværre betyder al den enighed ikke, at tingene går stærkere.

Problemet med beddingen har været kendt i mindst to år, og udefra kan det se ud som, at intet er sket.

Sådan har Jens Martensen det i hvert fald.

Og også Kåre Jensen.

Han er en af de aktive frivillige på paketbåden og kigger forbi beddingen den kolde januardag for at se, hvordan arbejdet skrider frem.

»Det er fuldstændigt dumt, hvis vi ikke længere har mulighed for at tage skibene på bedding her i Ebeltoft. Vi kan selvfølgelig sejle dem andre steder hen, men det er både dyrere og mere besværligt.«

Sammen med Jens Martensen undrer han sig over, at der endnu ikke er sket noget, selvom foreningen Ebeltoft Bedding har arbejdet på sagen gennem længere tid.

Til det svarer tovholderen på projektet, Thorkild Hansen:

»Der er sket en masse, og vi er godt på vej i arbejdet med en teknisk og miljømæssig opgradering af beddingen, men det er altså noget mere kompliceret end ”bare at skaffe en ny vogn”.«

En million kroner

»Jeg kan godt forstå, at brugerne er utålmodige. Det er vi også,« siger Thorkild Hansen.

Ifølge ham har det vist sig at være en ret kompliceret sag med mange interessenter, sagsbehandlingstider hos fonde og lignende, miljøkrav og så selvfølgelig også forhold omkring aftaler med kommunen.

Beddingen ligger på lejet grund ejet af Syddjurs Kommune, men ejes af den almennyttige forening Ebeltoft Bedding.

»Vi har fra første færd lagt en strategi og plan for teknisk og miljømæssig opgradering af beddingen og udvikling af området omkring den. Sammen med udvalget arbejder jeg på at eksekvere planen. Jeg håber meget, at brugerne af beddingen vil have forståelse for, at vi arbejder professionelt med det, men at tingene tager tid.«

Første fase af projektet med en ny beddingsvogn og miljødræn er budgetteret til godt 1 mio. kr.

»Vi har lige nu tilsagn om 320.000 kr., heraf 42.000 kr. i kommunal støtte, og vi arbejder målrettet på at skaffe den resterende finansiering.«

Penge fra politikerne?

For nylig holdt alle foreninger omkring havnen nytårskur, og her var byrådspolitiker Ole S. Hansen (S) inviteret med.

Selvom Thorkild Hansen og foreningen har været i dialog med kommunens embedsfolk over længere tid – og i øvrigt for kort tid siden har ansøgt og fået afslag fra planchefen på yderligere støtte – så har beddingens triste forfatning altså endnu ikke nået politikernes ører.

I hvert fald ikke Ole S. Hansens (S), for til kuren var det første gang, han hørte om sagen.

»Jeg blev lidt overrasket, for det har jeg intet hørt om. Jeg kender beddingen og ved, hvilken værdi den tilfører fiskerihavnen. Ja, faktisk hele byen. Den er vigtig for vores skibskulturarv, men også for vores turisme. Turisterne får en helt speciel oplevelse, når de ser det gamle håndværk, og det ville være virkelig ærgerligt, hvis det forsvandt.«

Han sidder i to af byrådets politiske udvalg. Nemlig Erhvervs- og Planudvalget og Kultur, Fritids- og Landdistriktsudvalget.

Problematikken omkring beddingen lander et sted i krydsfeltet mellem de to, mener han, og han ærgrer sig over ikke at have hørt om problematikken før.

»Jeg vil rejse emnet på næste udvalgsmøde i Erhverv- og Planudvalget, og så vil jeg opfordre de frivillige omkring beddingen til at invitere os politikere ned til havnen, så vi ved selvsyn kan se den og blive grundigere sat ind i sagerne.«

Han kan naturligvis ikke love, at politisk opmærksomhed på sagen automatisk resulterer i en økonomisk bevilling, men det håber Jens Martensen, at det gør.

»Jeg håber, at politikerne vil prioritere det her.«