Mit ærinde var såmænd blot at hjælpe Aarhus Kommune til at se solceller som alternativ til store vindmøller ved Vosnæs
Hej Carsten og Niels Søren
Jeg forstår ikke jeres ærinde, men tak for lejligheden til at gøre rede for vores politik.
Vi har hele tiden argumenteret for, at vi skal have en grøn omstilling. Men det skal foregå med hensyn til naturen og ikke mindst naboer.
Det er ikke mit indtryk, at Venstre i Syddjurs er gået bort fra at ønske at placere solceller på landbrugsmarker.
Mit ærinde med forslaget var, at Aarhus Kommune med solceller kunne levere den ønskede energi uden at genere borgere i vores kommune, hvis området altså egner sig til solceller.
At sætte tre meget store vindmøller op på dette sted er dårlig planlægning i min optik. Det vidner miljøvurderingen, der efterfølgende er udarbejdet, også om.
Vi skal have solceller op på vores tagflader, og vi har med det seneste budgetforlig besluttet, at kommunen skal sætte solceller op på kommunale tagflader.
Det er ikke mit indtryk, at Venstre i Syddjurs er gået bort fra at ønske at placere solceller på landbrugsmarker. Men her har I måske en viden, som jeg endnu ikke har stiftet bekendtskab med?
Socialdemokratiets holdning er, at vi i kommunen skal tage et medansvar for den grønne omstilling. Vi skal gøre det klogt og grundigt. Vi ønsker, at naboer og lokalområde kan få et medejerskab. At så mange solceller som muligt kan komme på tagflader - både private og kommunale. At vi skal planlægge for det, der er nødvendigt - ikke mere. At planlægningen sker hensynsfuldt i forhold til natur, dyreliv og de borgere, der bor i området i forvejen.
Fortsat god valgkamp.