Dieter Betz: En ballademager på himlen

»Hver gang jeg tager ud at flyve med Bessie ( et veteranfly af typen ’Piper Cub’ fra 1948, red.) bliver jeg mindet om, at det rum jeg helst vil opholde mig i, altid befinder sig lige over mit hoved. Uanset hvor jeg befinder mig i verden - om det er midt i en ørken eller mellem storbyens højhuse, langt ude på havet eller på toppen af det højeste bjerg. Himlen er der altid. Og jeg er altid næsten hjemme.«

Det er de sidste linjer i Dieter Betz’ bog »Himmelballade«, der indeholder beretninger fra hans eventyrlige liv som pilot, om flyvningens magi og glæder, men også beskrivelser af livsfarlige nødlandinger, dramatiske ambulanceflyvninger i junglen, avanceret skiflyvning og helt almindelige ture i passagerfly. Og der er møder med piloter, flyentusiaster, banditter, kvinder, indfødte og mange andre, han har mødt på sin færd i verden.

Bogen indicerer, at han aldrig har nippet til livet, men har nydt det i store mundfulde og har set og oplevet de vildeste, skønneste, farligste og mest inciterende sider af verden. Dieter Betz har besøgt 130 lande, mange af dem inden ret mange andre kendte til de byer og afkroge, han har set.

På hans CV står forfatter, fotograf, pilot og foredragsholder, men eventyrer kan han også roligt kalde sig. I 1991 blev han medlem af Eventyrernes Klub.

På vingerne i 66 år

En af de mest kendte flyvninger, Dieter Betz har foretaget i Danmark, er uden tvivl da han inviterede tv-journalist Anders Agger med op i sit fly. Under flyveturen overlod Betz styringen til Agger med ordene »Når jeg holder hænderne op, er du ’on your own’«.

Dieter Betz har fløjet i 66 år, og i de 35 fløj han såkaldt kommerciel flyvning for luftfartselskaber, flyveskoler med mere, blandt andet for Mærsk .

Han har været flyinstruktør, blandt andet på New Zealand hvor hans elever skulle lære at flyve sikkert i bjergene. En af dem var Sebastian Kawa, officiel verdensmester i svæveflyvning.

Han har også fotograferet bondegårde fra luften, nogle gange næsten udenfor cockpittet med foden hvilende på vinge-stræberne, og han har arbejdet to år i junglen i Sydamerika for det lokale luftfartselskab med ambulanceflyvning ude i bushen.

»Det var under nogle lidt anderledes betingelser, end mange andre steder, i dårligt vedligeholdte flyvemaskiner - vi måtte for eksempel stjæle hinandens vinduesviskere.«

Dieter Betz nævner, at han har overlevet fire flystyrt og har smadret fem flyvemaskiner »på en pæn måde«, det vil sige at ingen kom til skade.

»Verdensrummet«

Nu er han 85. Han stoppede i 1991 med at flyve for Mærsk, og som han siger, så har han haft 35 år til at sætte sig ind i andre ting.

Lige nu har han flere bogprojekter på bedding, og han holder foredrag om sine bøger, sin flyvning og sine rejser. Det foregår enten ude hos arrangørerne eller hjemme i «Verdensrummet«, det vil sige hans store stue i boligen tæt på Ebeltoft. Den er fyldt med bøger og effekter fra hele verden. Væggene er prydet med hans egne fotos af dyr og fugle fra nære og fjerne steder og lande.

Dieter Betz fortæller, at han tidligt begyndte at lede efter meningen med livet:

»At dele mine glæder og færdigheder med andre. Når man deler glæden, bliver den dobbelt så stor.«

Derfor holder han foredrag, skriver bøger og har lært folk at flyve.

»Find your gift and pass it on,« citerer han Picasso.

»Det jeg har lært mig selv, kan jeg give videre til andre. Og jeg elsker at holde foredrag.«

Syv somre med bjørne

Dieter Betz har foreløbig skrevet 10 bøger. Den første, »Bjørnefamilien«, er en børnebog, hvor han beskriver de syv somre i træk, han levede sammen med bjørne i Alaskas vildmark.

»Jeg lærte dem at kende og kom til at holde af dem.«

Bogen udkom i 1991, og blev en prisbelønnet bestseller hos Gyldendal. Den blev oversat til 12 sprog og trykt i 50.000 eksemplarer.

Hans nyeste bog er den ovenfor nævnte »Himmelballade« fra 2025, som netop er blevet genoptrykt. Den har fået flotte roser af Jens Nauntofte, tidligere journalist og udenrigskorrespondent ved Danmarks Radio:

»En af de bedste livsfortællinger, der udkommer i år, og måske den bedste jeg overhovedet har læst,« skrev han.

Dieter Betz’ næste bog, »Havballade«, er på vej. Han har altid været fascineret af havet, og har været besætningsmedlem på mange forskellige slags skibe. I »Havballade« vil man blandt andet kunne læse om havsnød i Middelhavet og overlevelse af en Taifun i en lille sejlbåd på vej over Atlanten mod Vestindien.

Andre kommende bogprojekter er en børnebog om at flyve, en voksenbog om bjørne og en bog om motocross.

Uddannet materialist og fotograf

Dieter Betz blev født under 2. Verdenskrig, i 1940, under et bombeangreb i Kiel, Tyskland. Som fire-årig mindes han at sidde i et beskyttelsesrum sammen med sin mor og høre bomberne eksplodere.

Som ung ville han egentlig have været fotograf. Han var fascineret af fugle, og begyndte allerede som 10-årig at fotografere med et bokskamera. Desværre fandt han ingen læreplads, og som 17-årig kom han i lære som materialist. Den første dag var han tæt på at løbe skrigende bort, men noget lærte han dog i de år, hvor han blandt andet kravlede rundt i tønder med farve og blymønje:

»Jeg lærte, at man skal kunne sige nej,« siger han med et glimt i øjet.

Dieter Betz har aldrig brugt uddannelsen.

Senere uddannede han sig til fotograf i Hamborg, og han har i dag et billedarkiv med 2,5 mio. fotos, både papir og digitale billeder. Et udvalg af dem kan ses hos PlanteSmil i Trustrup, en planteskole med galleri.

Han er medlem af Foto- og Medieklub Grenaa, som har støttet ham med genudgivelsen af hans bog, og han holder foredrag i i klubbens sal, hvor der er plads til hundrede mennesker.

Ukrudt og mirakler

Dieter Betz har i tyve år boet i sit hus lidt uden for Ebeltoft, hvor han har en lille hektar jord og egen fly-landingsplads. På grunden gror alt vildt. Han kalder det selv for et eksperiment, idet han som pilot kommer fra en verden hvor alt er ordnet.

»Her har jeg et lille stykke dansk vildmark omgivet af mirakler lige uden for min dør. Biologer kalder det for en fantastisk biodiversitet, men det er kommet op af sig selv,« smiler han.

Han ved, at der er lægeurter i haven, hvoraf nogle af dem kaldes for ukrudt. Det er han i fuld gang med at sætte sig ind i, blandt andet via sin søn, der er læge, og sønnens venner i Tyskland.

Global fordummelse og den smukkeste planet

Dieter Betz er ked af den retning, udviklingen tager.

»Man kan få indtryk af, at vi er på vej mod en global fordummelse med mobiltelefoner og kunstig intelligens. Det er livsfarligt, hvis det fortsætter. Det tager vores kreativitet. Det er vigtigt, at vi er levende mennesker, at vi lytter, at vi fortæller om en tid, vi snart ikke længere kan huske,« siger han.

”De unge ved snart ikke, hvad jeg snakker om. De tror, jeg lyver.”

Selv elsker han Sokrates. Han nævner, at for Sokrates var mennesket i centrum og hans mål var, at få mennesket til at tænke selv og dermed filosofere selv.

Dieter Betz vil gerne, at vi lægger skærmene fra os og i stedet kigger op for at genopdage den virkelige verden omkring os.

»Jeg tror ikke på, at vores hjerne er skabt til at håndtere denne tsunami af informationer, som vi dagligt udsætter os for på denne måde. Vi må tilbage til naturen, inden vi glemmer helt, hvor betydningsfuld naturen er.«

Han tilføjer:

»Jeg er sikker på, at vi bor på verdens smukkeste planet. Det er den, jeg vil se og hæfte mig ved. Jeg er taknemmelig for, at jeg fik set så meget af den.«