Jubel over ingen etageboliger midt i villakvarterer: »Men det siger mere om den gamle plan«

Tilfreds er han ikke endnu, men når han sammenligner med den oprindelige plan, så har Frank Kold Sørensen, formand for Riisvangens Fællesråd, svært ved ikke at lade armene glide op over hovedet ved særligt et punkt.

»I forhold til, hvordan planen var før, så jubler vi og åbner champagnen. Men det siger mere om den gamle plan end om den nye. Tidligere blev der lagt op til, at store dele af vores villakvarterer skulle ryddes og erstattes med seks etagers højhuse. Det ser helt anderledes ud i dag, så det er vi selvfølgelig meget glade for,« siger fællesrådsformanden om det forslag til en helhedsplan for Randersvej, som siden 6. juni har været i offentlig høring.

Sikkert er det, at Risvangens og Christiansbjergs villaejere ikke længere behøver at bekymre sig om, at nabovillaerne kan blive omdannet til etageboliger, som det oprindelige forslag til en helhedsplan for Randersvej gav mulighed for. Det blev forkastet i kølvandet på den offentlige høring for et år siden, som gav flere end 600 høringssvar med en klar overvægt af utilfredse, ytringer fra bekymrede villaejere på Facebook og i diverse medier, imens Riisvangens Fællesråd blev stiftet i protest.

I stedet lægger det nye forslag op til, at der kun kan bygges etageboliger langs Randersvej, som ifølge planen skal gøres til et naturligt knudepunkt for byliv og mere grønt.

»Amok i kantzoner«

Det lyder jo umiddelbart som en sejr for områdets villaejere, men det er netop den del, som får Frank Kold Sørensen til ikke at beholde armene over hovedet, når han læser den tilpassede helhedsplan igennem.

»Den nye helhedsplan går amok i kantzoner ud til Randersvej. Der tales om aktive kantzoner, brede kantzoner, landskabelige kantzoner, trygge kantzoner, kantzoner/lommeparker og begrønnede kantzoner. Fælles for dem alle er, at de ligger i en larm, der overstiger 75 db og dermed i praksis ubrugelige til længerevarende ophold. Hvad værre er, så rykker kantzonerne de fem etagers bygninger tættere på villaerne, hvilket forstærker skygge- og indkigsgener helt unødvendigt,« siger Frank Kold Sørensen, som i stedet har et alternativt forslag:

»Jeg foreslår i stedet bygninger, der maksimalt er fire etager placeret så tæt på vejkanten som overhovedet muligt. Og så kan man lægge cykelstien ind bag ved bygningerne, så cykelstien ikke ligger ud til vejen. Så kan de 3.000 daglige cyklister køre trygt, uden alt for meget larm, og man kan etablere de grønne områder op til den eksisterende beboelse. Gør man det, har man skabt et attraktivt bycenter og givet noget tilbage til byens borger.«

Ikke behov for boliger

I det hele taget undrer fællesrådsformanden sig gevaldigt over, hvorfor helhedsplanen overhovedet fokuserer på at bygge etageboliger ud til Randersvej:

»Jeg forstår ikke, hvorfor man stadigvæk indtager det synspunkt, at der skal bygges menneskeboliger ud til Randersvej som støjværn mod de 30.000 bilister og 7.500 letbanepassagerer. Vælger man at bo et sted, hvor vejstøjen er så høj, hvilket i øvrigt er bevisligt sundhedsskadeligt, gør man det af nød og kun midlertidigt. Vil man skabe gode bydele, skal man skabe noget, folk vil bo i med glæde og ikke af nød.«

Men Aarhus’ befolkningstal vokser, så hvor skal folk ellers bo henne?

»Aarhus behøver jo ikke at vokse, og alle behøver ikke at bo inde i midtbyen, men det mangler kommunen en strategi for. Lige nu er der nok boliger i Aarhus,« svarer fællesrådsformanden.

Det tilpassede forslag til en helhedsplan for Randersvej er i offentlig høring frem til 11. august.