Mindeord for Stig Gamborg
Stig Gamborg, godsejer og direktør for Møllerup Gods, er død efter længere tids sygdom. Han blev 62 år og efterlader sig sin hustru og fire børn.
Iværksætteren Stig Gamborg er død 62 år gammel.
Et verdensmenneske. En ægtemand og familiefar. En vidunderlig bedste ven. Omgangskredsens festfyrværkeri. Et umådeligt fint menneske med stor integritet og ordentlighed. En reserveofficer, der tog sin position i samfundet alvorlig og som tog et medansvar for Danmark.
Jamen, man forstår det jo ikke. 62 år og det var det.
Født og opvokset i Aarhus erobrede Stig Gamborg verdenen, som næsten kun en gedigen jyde kan. Dygtig, flittig og foretagsom. Stig så altid mulighederne i en god forretning.
Han var en idérig iværksætter, som evnede at finde nye sider, idéer og muligheder, ligegyldig udfordringerne. Han havde en forståelse for fremtidens efterspørgsler. Hvad bliver det nye sort? Han fulgte med tiden som ingen andre, og han satte sig markante spor i erhvervslivet. Verden kan ikke eksistere uden mennesker som Stig Gamborg, der ser muligheder og prøver dem af.
Erhvervseventyret begyndte i Hongkong, hvor han sammen med sin hustru, Anne Sophie, satte danske opfindelser i produktion. Dét til glæde for de utallige støvsugende mennesker, der har rygbårne støvsugere i dag. For slet ikke at tale om de luftpumper, som blev produceret og som siden årtusindskiftet har erstattet reservehjulene i biler verden over.
I 2006 gik Stig i gang med endnu et stort projekt. Det bæredygtige Advance Nonwowen, som tager udgangspunkt i landbrugets muligheder. Stig blev pioner indenfor bæredygtighed, hvor restprodukter fra landbrug og industri nu genanvendes til isolering, vækstmåtter, tekstilindustrien og møbler.
Stig Gamborg mødte sin hustru, Anne Sophie Lüttichau, på Aarhus Universitet og sammen blev de med deres fire børn et samlingspunkt for en stor omgangskreds. Parret overtog Møllerup Gods fra Anne Sophies forældre, og sjældent har man set mage. Hver ny generation på et gods har sin opgave. Alle tage på godset blev udskiftet, avlsbygninger og huse blev sat i stand, og hovedbygningen fortsatte med at blomstre i deres generation, som det også var tilfældet med Anne Sophies forældre. Stig Gamborg var en aldeles værdig efterkommer efter sin underholdende svigerfar, Flemming Lüttichau.
Da Verdensballetten optrådte på Møllerup i en årrække, sov de frivillige hjælpere selvfølgelig på madrasser hjemmeproduceret af fibre fra genanvendte cowboybukser.
Stig var analytisk og læste sig til flere succeser. Han læste om at stå på ski, og så kunne han stå på ski. Han læste brugsanvisningen på en mejetærsker og så kunne han køre mejetærsker. Han læste dog ikke kogebøger, men han kunne holde tale om mad som ingen anden.
Stig erobrede alles hjerter med sin morsomme humor. Altid med de sjoveste betragtninger og deraf bemærkninger. Ingen anden kunne som han, til egne middagsselskaber, holde impulsive taler om den mad, som han overhovedet ikke selv havde lavet, men som han tog al æren for – altid.
Stig Gamborg var i flere år syg af en slags “pop-op kræft”, som poppede op uanmeldt og uventet hver gang. Langsomt blev hans tid- og stedfornemmelse samt hans korttidshukommelse nedbrudt. Men så skulle man blot trykke på den rigtige knap. Nemlig spørge ham, om det var ham, der havde lavet maden? Så kan det ellers være, at der kom et foredrag om alle de besværligheder, et køkken kan byde på, når man gør sig umage og selv har ansvaret for det hele! Det var ligesom i de gode gamle dage.
Ældste søn Alexander havde sin far med på bukkejagt for et par uger siden og spurgte ham, “hvad er det største, du har opnået i dit liv?” Stig svarede: “Det er mine fire børn og den familie, jeg har skabt”.
Hvor vi dog alle kommer til at savne ham.
Ære være Stigs minde.