Fortsæt til indhold

Rekordmange henvendelser: Børnetelefonen har travlt

Børns Vilkårs landsdækkende rådgivningstilbud til børn og unge har aldrig haft så travlt som nu. Ifølge direktør vil behovet kun stige i nærmeste fremtid.

Aarhus

En stigende andel af børn og unge kontakter Børnetelefonen i forbindelse med deres mistrivsel.

Rådgivningstilbuddet, der har til huse i Aarhus og Valby, hvor over 800 frivillige rådgivere modtager opkald børn og unge landet over, oplever stigende psykisk mistrivsel og omsorgssvigt.

Tal, som Din Avis Aarhus har fået fra Børns Vilkår, der står bag Børnetelefonen, viser, at der er kommet flere henvendelser i form af opringninger og chat- og smsbeskeder fra landets børn og unge.

Derfor udvidede organisationen åbningstiden i november 2021 fra klokken 9 til klokken 2 om natten til at have døgnåbent.

I 2022 havde rådgiverne 60.450 samtaler med børn og unge, og det ser allerede på nuværende tidspunkt til at blive overgået i 2023, hvor der har været 30.336 henvendelser ved den seneste optælling 20. juni.

I 2018 var antallet af henvendelser 48.017 og har i hovedtræk været støt stigende frem til i dag.

Rasmus Kjeldahl er direktør for Børns Vilkår, og han mener, at behovet for hjælp er stort:

»Udviklingen afspejler i høj grad, at vi har udvidet kapaciteten. Der er kommet flere frivillige, som nu også kan sidde hjemmefra. Derfor kan vi også holde døgnåbent. Vi oplever, at der er et meget stort behov og derfor til tider også stor ventetid. Vi kan ikke se, at vi har mødt efterspørgslen endnu. Der er fortsat perioder på en dag, hvor der er lang ventetid, og hvor det er svært at komme igennem. Der er også perioder på dagen, hvor børnene har mulighed for eller behov for at ringe,« forklarer han.

Rasmus Kjeldahl er direktør for Børns Vilkår. Arkivfoto: Christian Lykking/Ritzau Scanpix

Forventningen er, at der i 2023 vil komme rekordmange henvendelser fra børn og unge, som har det svært.

»Vi ender langt over 60.000 rådgivninger i år, tyder vores seneste tal fra juni på. Om det så bliver 65.000 eller 66.000 er svært at sige, men vi har i hvert fald fuld tryk på hele tiden for at skulle rekruttere frivillige, der betyder rigtig meget for vores evne til at kunne besvare opkald og andre henvendelser. Der er ingen tvivl om, at vi om aftenen har langt flere henvendelser på især chatten, end vi kan nå at svare,« siger direktøren.

Ventetid på op til to timer

En af de frivillige rådgivere er 26-årige Emil Østergaard. Han sidder i Aarhus og modtager opkald og chatbeskeder fra børn og unge.

»Jeg synes, at der er rigtig mange, som ringer ind eller går på chatten, og også flere end vi altid kan håndtere med det samme. Det er før sket, at der sidder 16 børn i kø med en ventetid på to timer. Vigtigst er, at de får hjælp, og vi følger alle sager til dørs. Det har hjulpet, at vi har fået døgnåbent her hos Børnetelefonen,« siger han.

Emil Østergaards indtryk er, at han har fået mere at se til i sin tid som frivillig rådgiver. Der er emner som krigen i Ukraine, klimaforandringer og hvis der sker et skyderi, som det i storcenteret Fields sommeren 2022, er det ting, der fylder i bevidstheden hos en del af landets yngste mennesker.

»Altså, børn og unge har jo en meget større opmærksomhed i dag end tidligere på grund af sociale medier, og vi arbejder med mange forskellige problematikker, hvor de er bekymrede og bange. Det kan både være hverdagsproblemer, mobning, selvskade og ligeledes emner, der er oppe i medierne,« forklarer han.

Der er altid en såkaldt koordinator, når Emil Østergaard er på arbejde hos Børnetelefonen, og der er altid hjælp at hente hos andre rådgivere, hvis han føler, der er et akut problem, han ønsker støtte til.

»Vi er frivillige med forskellig baggrund, og man er aldrig alene, og det synes jeg er fedt,« fastslår han og fortsætter:

»Børn og unge kan jo have 800 forskellige tanker og følelser, som man ikke måske selv har prøvet at gå med. Men det er meget lærerigt og givende at rådgive om,« siger Emil Østergaard.

Han oplever, at det er en stor fordel, at børnene ringer ind anonymt.

»Jeg tror, at de åbner mere op, når de taler med en, de ikke kender. Og jeg får tit at vide, at jeg er den første, de fortæller deres problemer til,« siger han.

Forældre fylder mere

I de seneste fem år er topemnet for henvendelserne til Børnetelefonen samlet set kærlighed og forelskelse, men det er ifølge Børns Vilkårs-direktøren ved at rykke sig.

»Man kan sige, at der er sket et meget markant skift under coronapandemien, hvor familierelationer er kommet til at fylde mere. Det er for så vidt en overraskende udvikling, men er nok et tegn på, at børnene har brugt og bruger mere tid med deres familier, og dermed er der også tid til flere problemstillinger,« siger Rasmus Kjeldahl og tilføjer:

»Det er rigtig vigtigt for børn og unge, at de er i en del af nogle fællesskaber, men der er desværre nogle ret tydelige tegn på, at en gruppe børn ser færre og færre venner. De sidder derhjemme online og har ikke kontakt til en så stor vennekreds, som børn havde for 10-20 år siden. Det synes jeg er en meget bekymrende udvikling.«

Samtaleemner, som gør størst indtryk på Emil Østergaard, er også forholdet mellem barn og forældre:

»Jeg oplever tit, at der er et skilsmissebarn i midten af en konflikt. Forleden talte jeg med en 10-årig pige, der nærmest blev trukket i hver arm af sine forældre. Det er skræmmende, når børn skal agere forældre for deres egne forældre. Heldigvis har vi også forældretelefonen, hvor forældre kan ringe ind og blive rådgivet,« siger rådgiveren.

Forældretelefonen blev grundlagt for 30 år siden og har årligt 5.500 henvendelser.

»Forældre har et stort ansvar for deres børns trivsel, og det er synd, når et barn bliver tabt. Børn skal jo helst bare have en tryg barndom med en skolegang skolegang, hvor de lærer noget og hygger sig sammen med deres venner,« siger Emil Østergaard.

Emil Østergaard er netop blevet færdiguddannet lærer, men vil fortsætte med at bruge sin fritid på at være frivillig rådgiver:

»Det giver mig en god følelse at hjælpe andre, og jeg er aldrig gået hjem fra en vagt på Børnetelefonen, hvor jeg har følt mig ked af det. Jeg taler med børn og unge, der er blevet lyttet til og hjulpet måske for første gang i mange år, og det er meget givende. Det vil jeg ikke bytte for noget i verden, og det har også gavnet mig selv personligt,« siger den nyuddannede lærer.

Har du erfaringer med unges mistrivsel - enten som pårørende eller som bruger af systemet - hører Din Avis Aarhus gerne fra dig på ksa@dinavis.dk