Fortsæt til indhold

Sensommer rammer Østjylland

Vi går flere solrige dage i møde med temperaturer over 20 grader.

Aarhus
ksa

Selv om kalenderen siger efterår, kommer de næste dages temperaturer op over 20 grader mange steder i Østjylland.

Efter en samlet set noget våd sommer, ser det dermed ud til, at der er sensommer på vej.

I hvert fald hvis man kigger på de første dage i september.

Danmarks Meteorologiske Institut - DMI - har netop meldt ud, at de næste dage bliver solrige og nærmest sommerlige.

I dag lørdag er der en flot dag i vente i Østjylland med temperaturer mellem 18 og 21 grader.

Eb.dk har talt med Bolette Brødsgaard, der er vagthavende meteorolog hos DMI, og hun siger:

»Man vil føle det er varmt, når man opholder sig i solen, og det kan virke sommerligt.«

Ifølge DMI ser det ud som om, tørvejret fortsætter ind i næste uge med temperaturer helt op på 23 grader.