Havneudvidelse vil få flere til at flygte: 26.000 marsvin er forsvundet fra de danske farvande

Der er kun 14.000 marsvin tilbage i de indre danske farvande.

Sådan lyder det fra forskere, som har været med til at lave en stor europæisk optælling af hvalbestanden, og tallet er opsigtsvækkende, for det betyder, at 26.000 marsvin er forsvundet på kort tid.

Ved seneste optælling vurderede man nemlig, at der var ca. 40.000 marsvin i de danske farvande.

»Det er bekymrende tal,« konstaterer Signe Sveegaard, der har deltaget i optællingen og er seniorrådgiver på Aarhus Universitets Institut for Ecoscience.

Årsagerne til marsvinenes flugt fra Danmark er flerstrenget. Iltsvind spiller en stor rolle, da marsvinenes fødegrundlag, fiskebestanden, er svundet betragteligt ind de senere år. Ligeledes viser forskernes tal også, at marsvin for ofte bliver bifangst i fiskernes net.

Men i en Aarhus-kontekst er det særligt relevant, fordi et større antal marsvin holder til i Aarhus Bugt, og fordi et byrådsflertal i år har sagt ja til en stor udvidelse Aarhus Havn. Og marsvinene kan ikke lide støj.

»De er meget støjpåvirkelige, da de bruger deres ekkolokalisering, når de skal finde mad, og vi kan se, at de flygter, når der eks. bygges en bro eller en havvindmøllepark. De kommer dog oftest tilbage igen, når anlægsperioden er ovre. Men marsvinene er pressede på alle fronter, så man kan sige, at der må også være en grænse for, hvor mange ting man skal udsætte den her bestand for,« siger Signe Sveegaard.

Mere støj under og efter

Når havneudvidelsen skal laves, vil der være betydelige støjgener, fremgår det af miljøkonsekvensrapporten. Ikke mindst når der skal piloteres pæle ned i havbunden.

Derudover vil der, når udvidelsen er gennemført, også være øgede støjgener sammenlignet med i dag pga. en øget skibstrafik til og fra havnen.

Havnen vil dog forsøge at gennemføre anlægget så skånsom for dyrelivet som muligt, fastslår kommunikationschef Daniel Møller Jensen.

»I piloteringen tages højde for sæler og marsvin, og der anvendes en særlig teknik, der gør, at de søger væk fra området i perioden, men kommer så igen, når arbejdet er udført. Vi har set på flere af de andre aktiviteter på havnen, at de vender tilbage igen. Det gælder eks. på den nuværende færgeterminal, hvor piloteringsarbejdet var væsentligt større, end den kommer til at være ved Yderhavnen,« forklarer han.

Tidligere har der været tale om, at udbygningsperioden kan var op til 30 år, men det kun, hvis etape 2 bliver til noget. Og det sker kun, hvis behovet er der, og byrådet beslutter det.

I den nuværende tidsplan for etape 1 skal arbejdet være færdigt i 2038.

Større problem

Hos partierne bag beslutningen om at udvide Aarhus Havn er man pinligt bevidste om, at de tilbageværende marsvin nær Aarhus vil forsvinde, når anlægget igangsættes.

»Det er vi jo gået ind i med åbne øjne. Vi tror dog på, at marsvinene kommer igen, når vores havmiljø får en bedre tilstand,« siger Mette Skautrup (C).

»Jeg vil ikke negligere marsvineflugten, men man skal huske, at flugten ved udvidelsen er en meget lille flig af et meget større problem,« siger hun med henvisning til iltsvind-problemet.

Hun påpeger desuden, at øget støj fra motorbåde også er et problem. Det samme gør socialdemokratiets Steffen Wich.

»Der er også noget, man kunne gøre på det område for at give marsvinene nogle roligere habitater. Det er i hvert fald noget, vi vil tage op i Socialdemokratiet.«

Er det ikke hyklerisk, at du med den ene hånd vil bekæmpe motorbåde, men med den anden laver en havneudvidelse, der vil tiltrække flere kæmpe containerskibe?

»Jo, det kan du godt sige, men havneudvidelsen er et relativt koncentreret område med en relativt koncentreret indsejlingsrende. Arealmæssigt er motorbådene jo i et meget, meget større område.«

Fremhæver klimatiltag

Steffen Wich anerkender dog, at det ser kedeligt ud med en rapport om massiv marsvineflugt og det faktum, at havneudvidelsen vil bidrage til den tendens.

»Isoleret set er det jo en forfærdelig nyhed. Skal vi finde det positive frem, så er det en del af forligsaftalen, at der skal gøres en kæmpe indsats for havmiljøet i Aarhus Bugt. Ålegræs, stenrev, muslingebanker og meget andet bliver finansieret gennem havneudvidelsen. Det står vi på mål for, og når man ser på de seneste oplysninger, så kan det jo næsten ikke andet end blive bedre.«

Så marsvineflugten er en konsekvens, I er villige til at acceptere for at få udvidelsen igennem?

»Jeg tror ikke, at det er så sort og hvidt. Der vil være pres på i perioder under anlægsfasen, men vi går langt med klimatiltag, som skal gøre sig gældende i mange, mange år frem. Jeg prøver ikke at sugarcoate det her. Der vil være nogle konsekvenser ved havneudvidelsen, men vi har som forligspartier forsøgt at afbøde dem så godt, vi overhovedet kan.«

Ifølge Signe Sveegaard fra Aarhus Universitet er det ikke helt sikkert, at marsvinene vender tilbage efter anlægsperioden.

Gamle studier tyder på, at det er tilfældet, forklarer hun. Derfor har hun en opfordring til havnen og byrådet.

»Der er en grænse for, hvor meget man kan hive ud af tidligere analyser, for marsvinene kan være mere pressede nu og kan bevæge sig anderledes, end de har gjort tidligere. Man kunne godt begynde at følge et projekt til dørs, så man ikke stopper ved forundersøgelserne af de her anlægsprojekter, men faktisk dokumenterer påvirkningen, mens det står på. Og derefter ser på, om marsvinene også rent faktisk kommer tilbage igen.«