Landmand vil med hjælp fra 200 borgere lave fremtidens landbrug i Aarhus

En gård udenfor Mariendal ved Beder og Malling samler 200 borgere, en landmand, Aarhus Kommune og en forsker fra Aarhus Universitet for at finde ud af, hvordan fremtidens landbrug kan se ud.

»Jeg har 100 forskellige grøntsager, urter og frugt. For mig giver det god mening at have fokus på det helt nære område,« siger Peter Kirk-Haugstrup, som er landmand og ejer af gården og forpagter jorden, der bruges i projektet.

Projektet hedder ”Mariendal - et borgerstøttet regenerativt landbrug”. Det skal finde ud af, hvordan man kan lave et bæredygtigt landbrug, som kan opfange CO2 i jorden.

Landmanden og de 200 borgere opbygger sammen erfaringer med nye dyrkningsprincipper. Derfor er der brug for flere hænder, end Peter Kirk-Haugstrup har alene.

De 200 borgere er medlemmer af ”Foreningen for Økologisk Jordbrugssamvirke”.

»Foreningens medlemmer hjælper mig i etableringsfasen af de nye principper. For mig er det vigtigt at finde den rigtige balance. Jeg har en privat virksomhed, og det er ikke meningen, at jeg skal have en masse frivillige til at gå og lave mit arbejde,« fortæller landmanden.

Foreningen, Peter Kirk-Haugstrup og Aarhus Universitet har sikret støtte til projektet fra Aarhus Kommune.

Bred produktion

Ved at arbejde med forskellige bæredygtige principper sikrer Peter Kirk-Haugstrup, at jorden bliver mere frugtbar. Han planlægger meget nøje, hvilke afgrøder der skal plantes. Et mål er at efterligne naturen ved at have en bred produktion, så han undgår monokultur.

Problemet ved monokultur er, at biodiversiteten ikke er lige så stor, som hvis det havde været natur i stedet for én afgrøde. Flere landmænd foretrækker at have én afgrøde, fordi de lettere kan kontrollere farmen og ved præcist, hvornår der skal høstes i stedet for at skulle høste flere gange.

»Et regenerativt landbrug opbygger frugtbarheden i jorden. Man opbygger kulstof i jorden, som giver næring til et ekstremt kompliceret mikroliv i jordbunden,« forklarer Peter Kirk-Haugstrup.

Derfor pløjer landbruget ikke markerne. I stedet kan specielle afgrøder med dybe og brede rødder bruges til at afbløde jorden og forberede den til dyrkning.

Penge og bæredygtighed

En bonus ved den brede produktion er, at Peter Kirk-Haugstrup er mindre udsat, hvis én afgrøde har et dårligt år. Ved at have 100 forskellige planter, er landmanden altid sikker på, at der er grønt at sælge.

»Det er klart, at det skal kunne betale sig for landmanden at ændre sine dyrkningsmetoder, ellers får vi ikke skabt en mærkbar forandring,« fortæller forskningsassistent Kasper Krabbe fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

Udover klimaeffekten så har projektet også fokus på de økonomiske perspektiver af de regenerative dyrkningsprincipper.

»Mariendal-projektet er interessant, for her kan vi følge, om de regenerative dyrkningsmetoder påvirker forbrugernes holdninger til afgrøderne og i det hele taget analysere de økonomiske perspektiver af dyrkningen, så vi ser frem til samarbejdet,« siger forskningsassistenten.

For landmanden er fokus på salget rykket over på en abonnement-baseret model, hvor lokale i området kommer og henter grøntsagerne. Hvis de ønsker, kan de også være med til at høste afgrøderne selv.