»Så brug da pengene på noget, der koster mere end 2,50 kr.«

»Vi bliver væltet af tusindkronesedler i vores butik.«

Sådan lyder beskeden fra Andreas Kristensen, der er butikschef i Lidl i Aarhus V.

Mellem bippene fra kasseapparatet forklarer han, at kunderne i løbet af de seneste tre uger er begyndt at opføre sig anderledes.

»Folk kommer ind i vores butik og bruger deres tusindkronesedler på at købe en liter letmælk eller et rundstykke til 2,5 kr. Og så går de igen.«

Nationalbanken offentliggjorde den 30. november, at den udfaser tusindkronesedlen. Derfor vil det fra maj 2025 ikke længere være muligt at bruge den som betalingsmiddel.

Nationalbankens melding kan tydeligt mærkes i Lidl-butikken i Hasle.

»Allerede den første dag havde vi mere end 20 kunder, der kom og ville betale med deres tusindkronesedler,« siger Andreas Kristensen og tilføjer, at det kan have store konsekvenser for hans butik:

»Det kan lukke vores butik, fordi vi kommer til at mangle byttepenge. Og samtidig er det farligt for os at have så meget værdi i butikkerne.«

Andreas Kristensen er ikke den eneste købmand, der har bemærket den nye kundeadfærd.

Flere butikskæder som Netto, 365discount og Rema 1000 fortæller, at de dagligt oplever, at flere kunder betaler for billige dagligvarer med tusindkronesedler.

Vekselautomater

Hos Brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd (DSK) er man frustreret over situationen.

Jannick Nytoft er adm. direktør i DSK. Han fortæller, at dagligvarebutikker for tiden bliver benyttet som vekselautomater.

»Der er nogen, som ligger inde med en del tusindkronesedler, som de ikke har lyst til at gå i banken med,« siger han og henviser til, at kontanttransaktioner modsat i en bank ikke bliver registreret i et supermarked.

Professor i økonomi på Aarhus Universitet Phillipp Schröder vurderer, at der kan være flere årsager til, at købmænd lige nu oplever en stigning i betalinger med tusindkronesedler:

»Det er mit bud, at mange reagerer på, at de har hørt, at tusindkronesedlen bliver udfaset,« siger Phillip Schröder og tilføjer:

»Der kan også være individer, som har en kæmpe kontantbeholdning i tusindkronesedler, som de ikke ønsker at dukke op i banken med. Måske ønsker man ikke at vise, hvordan man har fået de kontanter.«

Nyt forslag

Købmænd i Danmark har kontantpligt. Det betyder, at de er tvunget til at modtage kontanter, hvis kunden ønsker at betale sådan. Altså skal en købmand tage mod tusindkronesedlen, selv hvis kunden blot ønsker at købe en liter mælk eller en pakke tyggegummi.

Jannick Nytoft fra DSK fortæller, at DSK netop har sendt et forslag til regeringen, der skal gøre det muligt for købmænd at afvise »ikke-reelle« køb med kontanter.

I forslaget defineres et reelt køb som et køb, der er over 150 kr.

Tilbage i Lidl bakker Andreas Kristensen op om forslaget.

»Hvis man skal bruge 1.000 kr., så brug da pengene på noget, der koster mere end 2,50 kr. Og så husk, man har en bank, der kan veksle de penge,« lyder opfordringen fra butikschefen.