Skole har underskud på 3,8 millioner: »Som det ser ud lige nu, så skal vi være lidt færre«

Elever, der har svært ved at koncentrere sig, lære eller trives i en almindelig folkeskoleklasse, er blevet flere i Aarhus, og flere bliver derfor sendt i en specialklasse med færre elever og én fast lærer.

Og det øgede antal elever, der bliver sendt i en specialklasse, presser økonomien på de aarhusianske skoler, hvilket for alvor kom frem i starten af marts.

For helt præcist mangler de 45 aarhusianske folkeskoler 112 mio. kr. for at kunne dække udgifterne til specialklasserne.

De lokale skoler fik i 2024 tildelt 120 mio. kr til specialklasse-området, men udgifterne til skolernes specialklasser har vist sig at løbe op i 232 mio. kr.

En af de mange Aarhus-skoler, hvor specialklasserne er underfinansieret, er Mårslet Skole. Her mangler man 3,8 mio. kr. til skolens specialklasser.

Røde tal, der nu har fået skolelederen til at varsle medarbejderstaben, at underskuddet på specialklasse-området kan ende i, at man skal være færre lærere.

»Når det er forudsætningen for vores budget, så er vi selvfølgelig nødt til at kigge hele vejen rundt i forhold til, hvad der er af muligheder for at finde nogle besparelser. Vi skal heldigvis overholde både overenskomster og folkeskoleloven, så det meste er givet, kan man sige,« siger Inge Pedersen, skoleleder på Mårslet Skole.

»Men vi jo må kigge hele vejen rundt i budgettet, når vi skal finde besparelser, og det er vi ikke helt i mål med, og om der kan blive udpeget nogle medarbejdere, der ikke skal være her mere, kommer også lidt an på, hvad der sker nu. Men som det ser ud lige nu, så skal vi skal være lidt færre,« siger hun.

Over for avisen oplyser Inge Pedersen, at der »allerhøjst« er tale om to lærere, som man kan blive nødt til at sige farvel til af skolens cirka 60 lærere, men hun understreger også, at der på nuværende tidspunkt er flere ubekendte, da skolebestyrelsen ikke har godkendt skolens budget for næste år.

»Flødeskummet«, der ryger

Bestyrelsen på Mårslet Skole er nemlig en af de 41 af 45 aarhusianske skolebestyrelser, som har valgt at følge forældreorganisationen Skole og Forældre Aarhus’ opfordring og nægte at godkende næste års budget i protest mod det store underskud på kommunens skoler.

Det betyder bl.a., at skolerne ikke kan planlægge budgettet for næste skoleår eller begynde at udpege, hvor der skal spares.

»Men indtil da arbejder vi ufortrødent videre, som vi plejer, og så prøver vi selvfølgelig hele tiden at have fokus på, om der er steder, hvor vi kan optimere noget i forhold til vores budget,« siger Inge Pedersen.

Ifølge skolelederen så kan det foruden nedskæringer på personalesiden også gå ud over »flødeskummet«, som skolelederen formulerer.

»Det er jo sådan noget som to-voksne-ordninger og lejrskoledage, vi kigger på, men også ting som materialeindkøb til fagene og til vores skolebibliotek. Det kan jo lade sig gøre på den korte bane, men er uholdbart i længden,« siger Inge Pedersen.

Det har også en betydning for skolens investeringer. For Mårslet Skole stod også til at skulle have en ny legeplads til omkring 1 mio. kr.

»Og vi skal jo stadig have etableret en legeplads. For den, vi investerede i for ganske få år siden, er stort set faldet sammen. Så vi må vi jo finde ud af, hvordan vi kan gøre det. For vi havde nogle forhåbninger om et projekt, som vi nu må tænke om og finde ud af, hvordan vi kan få en legeplads i en rimelig kvalitet, uden at det bliver lige så dyrt, som vi først havde forestillet os.«

En løsning i horisonten?

Næste møde i skolebestyrelsen er til april, så indtil da er det kommende budget og situationen for skolens medarbejdere ikke afklaret.

»Men vi lægger os jo stadigvæk i selen for at drive den bedst mulige skole for det budget, vi har, og vi ved jo også godt, at man ikke bare kan trække medarbejderne længere og længere, så vi arbejder jo hele tiden på at finde noget, som kan afbøde for det. Men det er også klart, at det bliver sværere og sværere.,« siger skolelederen.

»Jeg håber jo, at man får kigget på den her tildelingsmodel til specialklasserne. Og så kan man jo håbe, at vi kunne gå et spadestik dybere og i det hele taget finde ud af i vores samfund, hvorfor behovet for at have børn i specialklasse er steget så signifikant, for det er jo dér, vi skal have fat,« siger Inge Pedersen.

Men en økonomisk håndsrækning og løsning kan også meget vel være på vej til de aarhusianske skoler.

Til mediet Skolemonitor oplyser Børn og Unge-rådmand Thomas Medom (SF) tirsdag, at en politisk aftale kan være under opsejling, og det er en, som han er »rimelig optimistisk« om at få landet:

»Det er klart, at det kræver flere forvaltninger og politikere, der er velvillige til at finde en løsning. Men indtil videre oplever jeg, at der er en seriøs og grundig tilgang fra alle de politikere, jeg har holdt møde med,« siger Thomas Medom til Skolemonitor.

Rådmanden håber at kunne melde noget ud inden påske.