På fire plejehjem blev nul pårørende kontaktet: »Der skal vi have strammet op«

På fire aarhusianske plejehjem er kommunens pårørende-spørgeskema ikke sendt til en eneste pårørende.

På Plejehjemmet Augustenborggade, Plejehjemmet Generationernes Hus 9, Plejehjemmet Skelager og Aarhus Friplejehjem Slet har ingen pårørende fået muligheden for at deltage i en undersøgelse af, hvordan de oplever plejen af deres kære.

På yderligere tre plejehjem har der været så få besvarelser, at der aldrig er blevet lavet en lokal rapport. Og de svar, der trods alt er kommet ind, er aldrig nået frem til ledelsen af plejehjemmene.

Det viser en opgørelse, som avisen har bedt Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg om at lave.

Kigger man nærmere på de pårørende-undersøgelser, som er lavet, og som ligger tilgængeligt på de enkelte plejehjems hjemmesider, så viser det sig, at der er meget store udsving i, hvor mange pårørende der har svaret.

Plejehjemmene Ceres Huset, Skovvang og Kongsgården er de steder, der har fået flest besvarelser fra pårørende. Her har man sendt til henholdsvis 100, 97 og 72 pårørende. Og 44, 37 og 33 har svaret. Gennemsnitligt har man på de aarhusianske plejehjem fået svar fra omkring 15 nærtstående til plejehjemsbeboere.

Men hvorfor er kommunen ikke i kontakt med flere familiemedlemmer til plejehjemsbeboerne?

Thomas Kaalby Povlsen, der er chefkonsulent, Sundhed og Omsorg, og ansvarlig for gennemførelsen af tilfredshedsundersøgelser i hjemmepleje og på plejehjem, forklarer, at det på grund af GDPR (General Data Protection Regulation) er blevet sværere for kommunen.

I dag er det de enkelte plejehjem, der opbevarer e-mailadresser på de pårørende, og det er derfra, adresserne bliver sendt videre til Kommunikations- og Analyseafdelingen i Sundhed og Omsorg:

»Vi er fuldstændigt afhængige af, hvor mange e-mailadresser det enkelte plejehjem giver os,« siger Thomas Kaalby Povlsen.

Har I gjort noget for at komme i kontakt med flere?

»Allerede i juli skriver vi ud til plejehjemmene med et informationsbrev, som vi beder dem sende videre til de pårørende. Så skriver vi igen i august for at minde plejehjemmene om, at de skal sikre sig opdaterede kontaktoplysninger på de pårørende. Derudover reklamerer vi for undersøgelsen på plejehjemmenes infoskærme, hvor der fra sidst i august, og indtil undersøgelsen er afsluttet i oktober, kører information om, hvordan man kan deltage,« fortæller Thomas Kaalby Povlsen.

Han forklarer videre, at det er af hensyn til de pårørendes mulighed for at forblive anonyme, at der nogle steder ingen rapport er kommet, selvom enkelte har deltaget:

»Når der er under fem svar, så bliver der ikke lavet en rapport for det enkelte plejehjem af hensyn til anonymitet. Vi skal sikre, at en forstander ikke kan spore svarene tilbage til en pårørende, og derfor har vi valgt at sige, at der skal mindst fem svar til,« forklarer Thomas Kaalby Povlsen.

Vil bredere ud

Trods indsatsen var der 14 plejehjem, hvor man fik svar fra 10 eller færre nærtstående i 2023. Og det er ikke godt nok, erkender vicedirektør i Sundhed og Omsorg Thune Korsager:

»Det er første gang, at vi har været nødt til at bede om e-mailadresser fra plejehjemmene. Tidligere har vi kunnet trække oplysningerne fra vores omsorgsjournaler. Så belært af den her gang, så skal ambitionen være at nå bredere ud næste gang,« siger Thune Korsager.

Hvordan vil I så gøre det bedre næste gang?

»Vi vil sikre, at det bliver en fast del af indflytningssamtalen på plejehjemmene, at der bliver spurgt til e-mailadresser på de pårørende. Og så tror jeg også, at vi skal stille større krav til de enkelte forstandere om at levere flere e-mailadresser. Det går ikke med så få. Vi skal have et mere dækkende billede. Så der skal vi have strammet op,« lyder det fra vicedirektøren.

Samtidig understreger Thune Korsager, at man som pårørende altid kan tage fat i ledelsen på plejehjemmet, hvis der er noget, man mener, der skal rettes op på, og at man ikke skal vente på en pårørende-undersøgelse, som i dag udføres hvert andet år.

Siden 2015 har man spurgt de pårørende en gang om året via elektroniske spørgeskemaer. I 2022 gik man over til at sende skemaet ud hvert andet år.