Alex slukker hovedet med piller og sprut - men psykiatrien har smækket døren
31-årige Alex Aria Balógh får massiv hjælp fra kommunen, men i den anden ende af systemet er mulighederne udtømte.
Hun kæmper med en stribe diagnoser og et massivt misbrug af receptpligtig medicin og alkohol.
Alt ved Alex Aria Zelina Balógh siger, at den 31-årige, forpinte kvinde har brug for hjælp. Men mens Aarhus Kommune nu endelig har fundet en løsning, som både hun og kommunen er tilfredse med, så er der nu lukket i psykiatrien.
»Jeg er ikke overrasket over den meget lukkede, snævre attitude. Overhovedet ikke. Det er sgu nok lige det eneste, der har slået fuldstændigt fejl. Det er psykiatrien. I’m sorry to say, but that’s the spirit,« siger Alex Aria Zelina Balógh.
TV2 Østjylland har fuldt den 31-årige kvinde i mere end et år og udkom i efteråret 2023 med dokumentaren ’Hvem skal redde Alex?’.
På det tidspunkt boede hun på en skrænt i Skejby. Hun var inde og ude af psykiatrien og hospitaler. Og Kommunen kunne ikke finde en varig løsning.
Via dokumenter i hendes sag har TV2 Østjylland nu kortlagt det arbejde, der er gjort fra Aarhus Kommune og psykiatriens side det seneste år.
Flytter i lejlighed
Alex Balógh flytter den 11. juni ind i en lejlighed på et af kommunens bosteder. Her er håbet, at hun på et tidspunkt finder så meget ro, at hun kan startes op i misbrugsbehandling.
»Lige nu arbejder vi ud fra den metode der hedder ’housing first’. Det betyder, at vi laver tag over hovedet til Alex på en lokation, som hun er tryg ved og har det godt med. Vi arbejder med basis-ting som mad og vejledning til livsmestring,« siger Winnie Bjerre, der er stedfortrædende afdelingsleder i Rådgivning og Visitation, Voksne, Aarhus Kommune.
Men notater i den 31-årige kvindes sag viser, at det er lidt af en mundfuld for kommunen at skabe ro.
Hun begår hærværk, er udadreagerende og truende og er jævnligt forbi psykiatrisk skadestue til akut behandling hen over sommeren.
Men det bliver ved de korte ophold.
For i den senest opdaterede koordinationsplan fremgår det, at behandlingsmulighederne i psykiatrien vurderes udtømte. Det er på trods af, at hendes egen praktiserende læge mener, at hun bør følges i psykiatrien.
Lige præcis det faktum, at systemet tilsyneladende ikke kan rumme at lave en indsats på tværs, møder kritik fra Erik Mønsted, der er 1. næstformand i Landsforeningen Sind.
»Hvis man ikke vil investere det, der skal til, for at hun får det bedre, så er man egentlig med til at fastholde hende i den situation, hun er i. Så kan det godt være, at hun ikke får det værre, og det godt være, at man overholder reglerne, og det, man skal tilbyde, men hvis det ikke hjælper hende, så er det ikke godt nok,« siger han.
»Uhensigtsmæssigt og udfordrende«
TV2 Østjylland har forsøgt at få et interview med lægefaglig direktør for Psykiatrien i Region Midtjylland, Jakob Paludan.
Han anerkender skriftligt, at det kan være meget uhensigtsmæssigt og ikke mindst udfordrende for de patienter, der har problemstillinger og behandlingsbehov, der peger ind i mange sektorer.
»I den konkrete sag har vi vurderet, at patienten er bedre hjulpet i kommunens tilbud og ikke har nogen behandlelig psykiatrisk lidelse. Når mange udfordringer er i spil i sammenhæng med hinanden, er vores vigtigste opgave at finde ud af, hvordan vi bedst hjælper den enkelte borger videre. Vi stopper derfor aldrig blot behandlingen af en patient, men på baggrund af konkrete faglige vurderinger træffer vi valg om, hvad der er bedst for patienten,« skriver han videre.
Alex Balógh er ikke en unik case. Der findes, ifølge VIVE, mere end 9000 mennesker, som har så svære og komplicerede problemer, at de er nærmest umulige at lave en helstøbt indsats for.
I år er regionerne efter aftale med Sundhedsministeriet gået i gang med at omlægge en række pladser i psykiatrien for at skabe et såkaldt dobbeltdiagnosetilbud.