Afslører hovsa-mail noget uheldigt for borgmesteren? Byrådsmedlem er ikke i tvivl

Kender du den der korte følelse af panik, der opstår i det øjeblik, du kommer til at trykke ’Send’ på en mail, du måske ikke burde have sendt?

Om det skete for den socialdemokratiske ordfører, der forleden sendte avisen et mailsvar, skal vi ikke botanisere i, men det var nok ikke meningen, at mailen også skulle indeholde partiets interne korrespondance.

Det gjorde den dog, og det får nu en ekspert og et byrådsmedlem til at rejse kritik af borgmester Jacob Bundsgaards (S) brug af sit stærke embedsapparat. En anden ekspert mener, at han balancerer på grænsen af, hvad der er tilladt.

Mailsvaret fra ordføreren vedrører en nu publiceret artikel om havnesagen og dens mange ubesvarede spørgsmål. I den forbindelse spurgte avisen i august alle byrådspartiernes ordførere på sagen, om de mener, at disse spørgsmål skal undersøges, men Socialdemokratiet svarede som det eneste parti ikke på henvendelsen.

Det skyldtes, har ordføreren senere forklaret, en fejl, og derfor modtog avisen først 16. september endeligt partiets svar - sammen med en tråd af mails om, hvad der skal svares.

Involverer topembedsmænd

I tråden kan man se, at gruppeformand Anette Poulsen og borgmesteren bliver taget med på råd, og borgmesteren foreslår blandt andet:

»Synes vi skal svare, at der ikke er nogen af de spekulationer, rygter eller konspirationer, som journalisten rejser, som ikke allerede er besvaret.«

Det forslag ender langtfra med at blive partiets officielle svar, men det, der sker herefter, er, hvad der for alvor har vakt avisens interesse.

For næste mail i rækken er fra Jacob Bundsgaard, der sender mailtråden til kommunikationschefen i Borgmesterens Afdeling, Henning Mols, med den korte besked »TO«, en forkortelse for ’til orientering’.

Cirka 5,5 timer senere svarer kommunikationschefen tilbage og cc’er en stribe af kommunens topembedsfolk i form af stadsdirektør Martin Østergaard Christensen, forvaltningschef Lise Uhre Pless, juridisk chef Berit Kornbæk Boisen og kontorchef Mia Brix Jensen.

»Kære Jacob. Vedhæftet er et som aftalt notat om spørgsmål fra pressen, som også fremgår nedenfor. Godkendt af Martin (stadsdirektøren, red.),« lyder den korte besked.

Avisen har fået aktindsigt i det omtalte notat, der er ”interne bemærkninger til borgmesteren” og bl.a. indeholder oplysninger om, hvad der tidligere er sagt i forbindelse med de ubesvarede spørgsmål i havnesagen, som avisen har fremlagt.

»Helt vildt«

De interne mails er interessante, fordi der er strenge regler for, hvad embedsmænd må hjælpe deres politiske chefer med.

En af de ’Syv centrale pligter’, et statsbestemt kodeks for embedsansatte, er, at de skal være partipolitisk neutrale. En kommunikationschef og en stadsdirektør må altså ikke bistå en borgmester i partipolitiske aktiviteter.

Derfor mener Danmarksdemokraternes Jakob Søgaard Clausen også, at borgmesteren er gået langt over stregen ved at inddrage sit embedsværk i et holdningsspørgsmål stillet til Socialdemokratiets ordførere.

»Det er helt vildt at se, at borgmesteren bruger højtstående embedsmænd til at agere socialdemokratisk partiapparat og får hjælp til et simpelt journalistisk spørgsmål. Jeg er stærkt bekymret over, hvis det er en kultur, borgmesteren har i sin afdeling,« siger han.

Jakob Søgaard Clausen arbejder selv som embedsmand i Sundhed og Omsorg, og han har tidligere rejst kritik af, at borgmesteren og rådmændene kan få embedsværkets hjælp til at lave opslag til deres private profiler på sociale platforme.

»Der er lavet undersøgelser af, at mange embedsmænd i Danmark føler, at de laver partipolitik. Det er et stort problem, for det er med til at opretholde en markant forskelsbehandling og skævhed ift. den understøttelse, vi andre menige byrådsmedlemmer får. Vi tager os selv af vores kommunikation, og det bør Socialdemokratiet altså også være i stand til. Der skal være ens og lige vilkår på tværs af partierne,« fastslår han.

Forskelsbehandling

At der skal være lige vilkår, har Jakob Søgaard Clausen ret i, fortæller Sten Bønsing, der er professor i offentlig forvaltning.

Og det er her, at der kan være noget at komme efter, for det er ikke entydigt i strid med reglerne at inddrage embedsværket i denne konkrete sag, forklarer han.

»Administrationen må hjælpe med mange forskellige ting, men der er en klar grænse, når det bliver partipolitisk. Jeg er dog ikke sikker på, at grænsen er overskredet i dette tilfælde, hvor man bidrager med oplysninger og faktiske forhold,« forklarer han og fortsætter:

»Men det står fast, at politikerne skal behandles ens, så alle byrådsmedlemmer skal i princippet have samme service, som borgmesteren har fået her. Det er muligt, at vi er inde i noget kritisk på det punkt, hvis byrådets andre partier ikke kan få det.«

Ifølge Jakob Søgaard Clausen hersker der ingen tvivl om det spørgsmål.

»Vi bliver på ingen måde stillet lige i byrådet. Vi andre har i hvert fald ikke adgang til den lynservice, som forvaltningen åbenbart leverer, hvis man er socialdemokrat. Erfaringsmæssigt kan der gå alt mellem uger og måneder, før vi får svar.«

»Der er en massiv skævvridning, hvilket vi også mærker i de aktuelle budgetforhandlinger, hvor partier med borgmester- eller rådmandspost har et helt apparat til at understøtte dem, mens vi andre er overladt til os selv. Det er demokratisk forkasteligt.«

Kommunalforsker: »Det bør undersøges«

Avisen har også vist mailtråden og notatet til kommunalforsker og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch.

Hans vurdering af sagen er, at borgmesteren og forvaltningen går over grænsen.

»Når der rettes henvendelse med politiske spørgsmål til menige kommunalpolitikere, så er det ikke en forvaltnings opgave at hjælpe med besvarelsen. Man bør undersøge om forvaltningen i andre tilfælde understøtter andre partiers partipolitiske arbejde på denne måde,« foreslår Roger Buch.

Han mener ikke, at det gør nogen forskel, at forvaltningen fremfor eksempelvis at skrive et svarudkast blot bidrager med et notat indeholdende faktuelle oplysninger til borgmesteren.

»Forvaltningen agerer reelt sekretariat for menige socialdemokratiske politikere, og forvaltningen på allerhøjeste niveau fremstår dermed ikke partipolitisk neutral. Det er jo en massiv fordel for Socialdemokratiet, hvis den socialdemokratiske byrådsgruppe via borgmesteren kan trække på forvaltningen. Det stiller de øvrige partier i en svag position og bidrager til en skæv demokratisk magtbalance.«

En glædelig nyhed

Avisen har anmodet borgmester Jacob Bundsgaard om et interview, hvor han kan svare på kritikken, men han henviser i stedet til den juridiske afdeling.

I en mail svarer juridisk chef Berit Kornbæk Boisen, at det var naturligt for borgmesteren at inddrage forvaltningen, da avisens spørgsmål vedrørte »kommunale opgaver«.

»Embedsværket har da heller ikke besvaret spørgsmål af partipolitisk karakter, men i stedet ydet rådgivning til dets øverste administrative leder i en situation, hvor der blev stillet spørgsmål til Borgmesterens Afdelings håndtering af havnesagen. Der er tale om en samling af faktuelle oplysninger,« skriver hun.

Til spørgsmålet om, hvorvidt byrådets andre partier kan forvente at modtage samme service, som borgmesteren har, svarer Berit Kornbæk Boisen, at de har ret til sagsindsigt, kan sende 10-dages forespørgsler og altid må skrive direkte til forvaltningerne.

I det tænkte scenarie, at et almindeligt byrådsmedlem havde bedt om samme service i samme sag, så havde byrådsmedlemmet fået et lige så hurtigt svar, lyder det fra den juridiske chef.

»Udarbejdelse af notatet var en opgave af meget begrænset omfang, idet det hovedsageligt bestod af uddrag fra 10-dages forespørgsler, byrådsdebat og en avisartikel. Hvis en anden byrådspolitiker havde efterspurgt de samme oplysninger, ville de have modtaget oplysningerne lige så hurtigt. Hvis et spørgsmål er af mere kompleks karakter, medfører det længere svartid. Det gælder både for borgmesteren og for de øvrige byrådsmedlemmer,« skriver Berit Kornbæk Boisen.

Det svar kommer som en glædelig overraskelse for Jakob Søgaard Clausen, der fremover vil lægge mærke til, om han kan få udarbejdet materiale på blot 5,5 timer.

»Det er da en virkelig glædelig nyhed, hvis vi nu kan forvente så hurtigt svar fremover. Det er vi bestemt ikke vant til, så jeg vil justere mine forventninger og se frem til en væsentligt forbedret service.«