Kjeld Holms datter gav sin far en både humoristisk og rørende begravelse

På en smuk sensommerdag med høj sol blev Kjeld Holm begravet fra sin højt skattede Aarhus Domkirke. Hans egen datter Nanna Holm, som er præst, stod for begravelsen og holdt en forbilledlig smuk, mangefacetteret og ikke mindst befriende humoristisk tale helt i sin fars ånd.

Mange alvorlige ansigter gik ind i en helt fyldt domkirke. De kom mere lettede og levende ud. Måske, fordi Nanna Holm fortalte, at hendes far til sidst så frem til at dø og efterlod os andre med så meget.

Hun blev ordineret af ham i 2015 i selvsamme kirke og var nu tilbage i de smukke omgivelser sammen med ham, dog med et helt andet formål.

»Tak, fordi I er kommet så mange her i dag. Han skulle bare se det her. En fyldt Aarhus Domkirke er mere, end selv Kjeld havde håbet på. Og han fryder sig, det kan I være helt sikre på. I den ånd vil vi være sammen om at tage afsked,« sagde hun.

Han døde fredfyldt og helt klar til at komme videre til det næste. Han bød døden velkommen, og han lignede en, der trygt var på vej til at se det, der er en gåde for os i livet, fortalte hun i kirken.

»Han gav i tide – og vi, de nærmeste, synes indimellem navnlig i utide – udtryk for, at nu gjorde det ikke noget, hvis han snart døde. Han talte om, at der ikke er nogen grund til at være bange for at dø, for det er der mange, der har gjort, og det er jo gået godt hver gang,« sagde hun og udløste latter i kirken.

Han udtrykte sig nonchalant og nogle gange ligefrem brutalt, forklarede hun. Hendes far døde i visheden om, at alt var i skønneste orden, og det, der ikke var, tager Vorherre sig af.

Nanna Holm forklarede, at der ikke kan være nogen tvivl om, at det igennem alle årene har været en del lettere at være på samme side som Kjeld Holm end at være på modstanderes side.

Kjeld Holm kunne nemlig være ret ligeglad, grænsende til det brutale med, hvad hans modstandere gik og mente. Især når han vidste, at han havde ret, og det gjorde han irriterende tit, og så ville han have sin vilje.

»Som dengang han havde en uenighed med en daværende kirkeminister, der havde skrevet en længere mail med trusler om bål og brand, som ville falde ned over alles hoveder, hvis ikke biskopperne makkede ret. Kjeld Holm trykkede på svarknappen, skrev derefter ”nå” og trykkede så på send,« sagde Nanna Holm til en varm latter fra publikum.

Hun talte også om hans fortættede nærvær og intense tilstedeværelse i familien, som han elskede over alt på Jorden. Den var det allervigtigste for ham sammen med hans tro.

»Han kaldte det: det dyrebare almindelige nu. Det var nu ikke helt almindeligt hjemme hos os. Der var højlydte diskussioner, fodboldnyheder, simultantolkning af marsvinenes sprog, Matador-citater som undertekst til enhver situation og dans i køkkenet – som oftest det hele på en gang,« sagde Nanna Holm.

Hendes søster, Katja Holm, der er skuespiller, læste til slut et digt af Tom Kristensen.

Kjeld Holm havde selv valgt, at gæsterne i kirken skulle synge: Se, nu stiger solen, Hil dig frelser, Påskeblomst, hvad vil du her og Min Jesus, lad mit hjerte få.

»Et utrolig godt valg, der bestod af kernesalmer, vi alle kunne synge med på,« sagde Knud Erik Bager Jensen, der er tidligere præst og provst, efter gudstjenesten.

Avisen talte med en halv snes gæster, der alle var imponerede over Nanna Holms tale, som de synes indeholdt alle de mange facetter, som også Kjeld Holm havde, og som var ærlig og ikke mindst humoristisk, som Kjeld Holm også var det.

De var også enige om, at byens tidligere biskop kom herfra på den bedst mulige måde. Han vil blive savnet, men det gik, som han ønskede sig. Han døde, og det er jo gået godt for alle før ham, som han sagde.