»Megaprojekt« går snart i gang - det vil det betyde for dig
Der skal sættes strøm til jernbanen, og nu er turen kommet til Aarhus. Projektet til over en milliard kroner vil løbe over knap to år og få betydning for mange aarhusianere.
En bro rives ned, togtrafikken bliver periodevis indstillet og aarhusianere kan forvente gener fra de anlægsprojekter, der skal elektrificere jernbanenettet i og omkring Aarhus.
Udviklingsdirektør og styregruppeformand i Banedanmark Jan Schneider-Tilli er da heller ikke sen til at kalde det, der koster staten 1,2 mia. kroner, for et »megaprojekt« på pressemødet 11. oktober.
Arbejdet, der skal elektrificere togene og udstyre jernbanen med et nyt, digitalt signalsystem, bliver af Banedanmark kaldt Aarhus Helhedsløsning. Det går i jorden i uge 14 i 2025, og vil pågå indtil udgangen af 2026.
I løbet af de knap to år skal perronerne 2 til 7 på Aarhus H forlænges og ombygges for at gøre plads til længere tog. Der bliver også anlagt et spor 8, som skal gøre det muligt, at to tog holder ved perron 7 samtidigt.
Sporenes kurver vil blive rettet ud, så hastigheden kan øges, og derudover får spor og sporskifter en overhaling.
Endeligt erstatter det moderne ERTMS-signalsystem (European Railway Traffic Management System, red.) det gamle analoge.
Broer justeres
Når det er elektricitet, der skal drive fremtidens toge, kræves der lidt større afstand mellem spor og jernbanebro. Derfor vil Banedanmark udføre arbejde på i alt syv jernbanebroer.
Bruuns Bro, som vel nok er den mest trafikerede af de syv, vil ikke blive spærret på noget tidspunkt for biltrafik. Derimod skal den undergå mindre reperationer på undersiden. Til gengæld vil cykelparkeringsbroen blive renoveret, hvilket vil resultere i, at færre cykler kan parkeres dér. Eventuelt vil de tre trapper til passagerperronerne blive udskiftet.
Ved De Tre Broer i Viby vil to af dem blive omisoleret, men Broen L nær Haveforeningen Bakkevang rives helt ned fordi de to krydsende spor skal løbe parallelt.
Ved Kongsvang skal brodækket hæves en meters penge, under Skanderborgvej sænkes sporene derimod, og ved Gl. Kongevej monteres der kørestrømsafskærmning.
Halv kraft
I store dele af den næsten to år lange anlægsperiode vil kapaciteten på jernbanen blive kraftigt reduceret. Faktisk vil den kun være på omkring 50 pct. Hvad erstatningen for de rejsende bliver, kan Banedanmark ikke svare konkret på. Avisen forsøger i stedet at få Aarhus Kommune til at besvare den del.
I løbet af de første to uger af 2026 vil der i ti dage være en totalafspærring, når ERTMS-systemet skal tages i brug. Her til der blive indsat togbusser i stedet.
Fra uge 1 til 14 samme år vil strækningen i nordgående retning være spærret på grund af nedrivningen af Broen L. Her vil der også blive indsat togbusser.
Banedanmark oplyser, at Letbanen ikke vil blive påvirket i 2025, men i 2026 vil Letbanen spor 1 på Aarhus H være spærret i tre uger, og det samme vil være gældende i fem uger omkring Skanderborgvej-broen.
Støj, rystelser og tung trafik
På pressemødet var også Helle Tambo, projektchef hos Banedanmark, og hun ville ikke lægge skjul på, at man vil komme til at »fylde i bybilledet.«
»Aarhus er en svær størrelse at lave det her arbejde i, for der er ikke særligt meget fri plads. Og vi fylder absurd meget med vores maskiner,« siger Helle Tambo.
Der skal graves meget jord, der skal bygges og rives ned. I alt 30 byggepladser vil blive etableret, og det er noget aarhusianerne vil komme til at kunne mærke.
Blandt andet vil Værkmestergade blive reduceret til ét spor, og samtidigt vil tung kørsel til og fra havnen genere trafikken. Søren Frichs Vej vil ligeledes blive præget af maskiner, der skal køre store mængder jord væk.
Helle Tambo understreger, at der løbende vil blive kommunikeret ud, og derudover samarbejdes der tæt med Aarhus Kommune.
Det er Banedanmark bekendt, at deres anlægsprojekter undertiden kan give så store rystelser, at nærliggende bygninger får sætningsskader. Budskabet fra Banedanmark er imidlertid, at man skal tage kontakt, hvis ens bolig bliver beskadiget.
Anlægsarbejdet er planlagt til at finde sted i dagtimerne mellem klokken 7 og 18. Derfor skal aarhusianerne altså ikke regne med at få forstyrret deres nattesøvn. Det kan dog blive aktuelt med aften- og nattearbejde, såfremt tidsplanen bliver presset.
En høringsfase er sat igang. Den løber frem til 5. november og her præsenteres to udkast til henholdsvis en bekendtgørelse om forurening og gener samt kompensation som følge af byggeriet.