Våben, gambling og menneskerettigheder - over 21 millioner skattekroner kan være »problematisk« investeret
Over 21 millioner kroner har Aarhus Kommune investeret i værdipapirer, der er "potentielt problematiske".
Kommunale skattekroner går som oftest til børnepasning, asfaltering og nye plejehjem.
Men en ny kortlægning af kommunale investeringer i aktier og obligationer viser, at Aarhus Kommune ved udgangen af marts havde 21,8 mio. kr. investeret i primært aktier, der af en række banker, pensionskasser og sågar FN er sortlistede.
Det viser data, som er indsamlet og bearbejdet af Gravercentret, Danmarks Center for Undersøgende Journalistik, i samarbejde med Danwatch.
Blandt andet er 3,85 mio. aarhusianske skattekroner placeret i værdipapirer inden for kategorierne kontroversielle våben, militær, aktiviteter i besatte områder, internationale sanktioner og Israel-Palæstina-konflikten.
Eksempelvis er Booking Holdings, Inc., der står bag hjemmesider som booking.com og momondo.com ifølge FN problematisk, fordi »selskabets produkter bidrager til at opretholde besættelser på Vestbredden«. Aarhus Kommune har investeret knap en halv mio. kr. i Booking Holdings, Inc.
Rettigheder og gambling
Knap 12 mio. kr. har kommunen investeret i selskaber under emnet arbejdstagerrettigheder. Her er der tale om store, kendte firmaer som Tesla, Amazon, McDonald’s og Target Corp. Sidstnævnte står bag den næststørste discountkæde i USA efter Walmart, der i øvrigt også er investeret i, og som er sortlistet.
Den største post er i Amazon.com, Inc., som nyder godt af cirka 6,6 mio. kroner. Herefter følger Tesla, Inc., hvor knap 2,3 mio. kr. er placeret.
Menneskerettigheder er også en kategori for sig, og herunder har kommunen investeret godt halvanden mio. kr. fordelt på sortlistede firmaer som PayPal, Walmart og Vale SA, der er en af verdens største minevirksomheder.
Herudover har Aarhus Kommune investeret i to selskaber, der er engageret inden for gambling, for i alt 318.638 kroner.
Ifølge professor i økonomistyring, Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet, er det helt normalt, at kommuner investerer penge i værdipapirer, men han pointerer, at de er underlagt visse restriktioner. Det siger han til Gravercentret:
»Kommunerne må investere i samme investeringsbeviser som fonde og forventes at være økonomisk ansvarlige. De bør faktisk investere deres overskydende likviditet. Men de må kun investere i bestemte typer af obligationer og investeringsforeninger.«
Han uddyber, at det ikke nødvendigvis er kommunens egne folk, der har fingrene nede i de enkelte investeringer.
»Forskellene i hvilke af de potentielt problematiske investeringer, som kommunerne har, kan i høj grad forklares med, hvilke forvaltere kommunerne har hyret. Forvalterne har forskellige tilbud om ESG-screenede (bæredygtighedsindsatser red.) fonde og dermed også på hvilke selskaber, som man investerer i,« siger Per Nikolaj Bukh.
Drivhusgasser og afskovning
Aarhus Kommune har som bekendt ambitiøse planer om at blive CO2-neutral før de fleste andre kommuner. Det er imidlertid ikke noget, der afholder kommunen fra at være investeret i selskaber, der af banker og pensionskasser er sortlistede under emnerne klima, miljø og biodiversitet.
Over 3,1 mio. kr. har kommunen investeret, fordelt på 18 selskaber, der blandt andet tæller minevirksomheder, et fransk energiselskab, der arbejder med atomkraft samt et krydstogtfirma. Altså selskaber, der er store CO2-udledere og medvirker til skovrydning.
Avisen har været i kontakt med Danske Bank og Lærernes Pension, som er to af de aktører, der har sortlistet mange af investeringerne. De ønsker ikke at kommentere på Aarhus Kommunes investeringer, men henviser til deres eksklusionslister.
Avisen har desuden rakt ud til Aarhus Kommune. Her har der ikke været mulighed for at stille op til interview grundet efterårsferien. Eddie Dydensborg, økonomidirektør i Borgmesterens Afdeling, har dog fremsendt en skriftlig udtalelse.
Her fremgår det, at Aarhus Kommune »ikke ønsker at investere i selskaber, der ikke tager ansvar for miljø, bæredygtighed, menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder på niveau med anerkendte regler og normer«.
Man ønsker derudover ikke at investere i »virksomheder, der arbejder med atomvåben eller andre kontroversielle våbentyper«.
Eddie Dydensborg skriver, at kommunen ikke investerer direkte i de enkelte værdipapirer, men gennem fire kapitalforvaltere, der investerer på kommunens vegne gennem investeringsforeninger.
På baggrund af avisens henvendelse, vil Eddie Dydensborg dog følge op på, om alle kommunens investeringer er inden for skiven.
»Allerede i begyndelsen af næste uge (denne uge, red.) kontakter vi derfor kapitalforvalterne for at blive klogere på de omtalte investeringer,« skriver han.
De 21,8 mio. kr. er fordelt på 61 »sortlistede« værdipapirer. Derudover er der investeringer i 13 »potentielt problematiske værdipapirer«.