Et år senere har kommunen ikke givet sig: »Idioti« siger lejer om prisstigning

»Glædelig jul og godt nytår - om to uger stiger din leje 170 pct.«

Nogenlunde sådan kunne man parafrasere en skrivelse fra Teknik og Miljø, der 18. december 2023 blev sendt ud til de 263 lejere af kommunale bådpladser.

Det var en melding, der faldt mange af lejerne for brystet, der i 2023 havde betalt 1.227 kroner for en bådplads. Nu kunne de se frem til at skulle af med 3.311 kroner for samme produkt i 2024.

Jan Carlsen, mangeårig lejer på Silistria, der ligger lidt nord for Ørnereden, syd for Aarhus, udtalte dengang sin utilfredshed over for TV2 Østjylland:

»Jeg synes, det er et overgreb. Jeg synes, det er helt hen i vejret og en lemfældig omgåelse af almindelige danske retsprincipper, at man med 12 dages varsel lancerer alt det her.«

Godt et år senere er stridsøksen langt fra begravet. Jan Carlsen og en gruppe af bådpladslejerne kæmper en indædt kamp for at få kommunen til at omgøre sin beslutning om lejestigning.

Dén kamp bliver udkæmpet med en stak argumenter og ikke mindst modargumenter som svar på de forklaringer, kommunen er kommet med.

Aarhus Kommune har først og fremmest argumenteret med, at man ikke havde andet valg end at hæve lejen betragteligt. Det er nemlig lovbestemt, at de skal tilbyde lejepriser på markedsvilkår.

Derudover fremgår det i det notat, som lå til grund for byrådsbeslutningen i sin tid, at »Tilstanden på Aarhus Kommunes bådpladser har været en udfordring på grund af brud på regler og vilkår blandt lejere«.

Idiotisk

Jan Carlsen afviser kommunens argumentation og påpeger, at prisen på 3.311 kroner om året næppe afspejler markedsniveauet. Han mener, det er urimeligt at sammenligne de kommunale pladser med faciliteterne i Kaløvig Bådelaug, som beslutningsgrundlaget nævner. I stedet mener Jan Carlsen, at kommunen skulle have skelet til Tangkrogen, blot en kilometer fra Silistria, hvor lejen er tæt på det halve.

»Det er et fuldstændig idiotisk og meningsløst argument. Man henviser til Kaløvig Bådelaug, hvor der er opbevaring og servicefaciliteter. Der er ingen embedsmænd, der nogensinde har været her. De aner ikke, hvad de har gjort, og det gør politikerne heller ikke,« siger Jan Carlsen.

Han mener heller ikke, det er rimeligt at straffe alle lejere for misligholdelse, da kontrakten klart foreskriver, at kommunen kan opsige lejemål, hvis en lejer ikke overholder reglerne.

»Kommunen har mulighed for at opsige og fjerne genstande på lejernes regning, hvis der er problemer. Men nu betaler vi alle prisen,« siger Jan Carlsen.

Jan Carlsen er ydermere forundret over, at man kan blive pålagt en lejestigning på over 160 pct. med kun to ugers varsel. Det kan nemlig være sin sag at skille sig af med en båd og tilhørende grej på så kort tid. Navnlig når der, som i dette tilfælde, er tale om en periode hen over juledagene.

»Det er altså midt i vinteren, det her, hvor man måske ovenikøbet er bortrejst, eller der ligger is hernede. Det er fuldstændig vanvittigt,« siger han.

Ekspert: »Det er skævt«

Avisen har taget fat i en ekspert i lejeret, nemlig professor på Juridisk Institut på Aarhus Universitet Hans Henrik Edlund. Han medgiver lejerne, at kommunens ageren er »skæv«, men juridisk set kan lejerne få svært ved at få prisstigningen omgjort.

Ifølge Hans Henrik Edlund er der ikke noget lovgivning, der regulerer en stigning i leje, da der ikke er tale om fast ejendom.

Den markante stigning på over 160 pct. studser han imidlertid over.

»En lejestigning på over 160 pct. er da voldsom. Det kan jo kun handle om, at man synes markedspriserne er eksploderet, eller at lejen hidtil har været alt for lav,« siger Hans Henrik Edlund.

Han understreger, at en kommune rigtignok er forpligtet til at matche markedsvilkårene, da der ellers vil være tale om ulovlig støtte til udvalgte grupper.

Varslet på 12 dage kan heller ikke anfægtes, ifølge Hans Henrik Edlund, medmindre kontrakten foreskriver andet. Lejerne kan nemlig opsige lejemålet øjeblikkeligt.

Om sammenligningen med Kaløvig Bådelaug er retfærdig, kan Hans Henrik Edlund af gode grunde ikke redegøre for. Den slags uenigheder vil kun kunne afgøres i en retssag, siger han.

»Så må man fremlægge den dokumentation, man har, for, hvad lejen er andre steder. Og så skal man jo lægge til og trække fra, i forhold til, hvilke faciliteter, der stilles til rådighed,« siger han.

I Hans Henrik Edlunds professor-ører lyder det underligt, at Aarhus Kommune skal have haft hjemmel til at opsige lejere, der ikke har efterlevet kontrakten, men undladt at gøre det, for i stedet at bruge det som argument for at hæve lejen markant for alle:

»Det lyder jo skævt. Jeg kan forstå, at de opregulerer til markedsniveauet, men at man lægger udgifter til vedligeholdelse, som de enkelte lejere egentlig selv skal afholde, oveni, det virker skævt.«

Jan Carlsen påpeger, at lejerne oplever, at kommunen ikke vil dialogen.

»Vi har ikke modtaget nogen begrundelse for stigningen i lejepris før den 19. februar i år,« siger han.

Avisen har kontaktet foreninger bag sammenlignelige bådpladser for at danne et overblik, hvad man som bådpladslejer får for pengene. Se faktaboksen herunder.

Guldrandet forretning

En aktindsigt, som Jan Carlsen har fået i kommunens regnskab, viser, at kommunen over tre år (2021-2023) har haft udgifter på 500.000 kroner til bådpladserne og indtægter på 983.000 kroner – en fortjeneste på knap en halv million kroner inden lejestigningen i 2024.

Hos Teknik og Miljø, der forvalter kommunens bådpladser, har det ikke været muligt at få et interview om sagen. I stedet har man valgt at give skriftlige svar på avisens henvendelse.

Regnskabet vil Teknik og Miljø ikke redegøre yderligere for.

Ifølge forvaltningen er det på trods af overskuddet nødvendigt at hæve lejen for at kunne gennemføre hyppigere tilsyn af bådpladserne.

»De ressourcer, der skal bruges på administrationen af bådpladserne, har før forhøjelsen af taksterne ikke stået mål med de indtægter, kommunen har fået for udleje af bådpladserne,« skriver Teknik og Miljø.

Avisen har også spurgt ind til en passage i beslutningsnotatet, hvor det fremgår, at man skal tilvejebringe 150.000 kr. gennem træsalg og udlejning af bådpladser, som led i en spareøvelse.

Hans Henrik Edlund slår fast, at det ikke er i orden at pålægge nogle lejere en højere leje for at lappe et hul et andet sted i kommunebudgettet.

»Det kan man ikke, da der ikke er tale om en privat virksomhed, som bare kan skrue på priserne fordi dens økonomi er dårlig,« siger han.

Teknik og Miljø afviser, at man har begået kontraktbrud ved at undlade at opsige lejere, der forbrød sig mod kontraktens bestemmelser. Derudover retfærdiggør man det korte varsel om prisstigning med, at man ændrede betalingsmodellen til at være en kvartalsvis betaling med første betaling sidst i februar 2024. Denne ændring blev dog først en realitet i februar måned efter lejerne havde protesteret offentligt.

Hans Henrik Edlund har læst de kontrakter kommunen har med bådpladslejerne, og over for avisen konstaterer han tørt:

»Det er jo bare den stærke (kommunen, red.), der udøver sin ret. ”Hvis du vil have bådpladsen, gør du det på disse vilkår”.«

Jan Carlsen erkender, at han ikke har de juridiske kompetencer til at modsige en juridisk professor, men han noterer sig professorens bemærkninger om »voldsom prisstigning«, »den stærkes ret« og at »det virker skævt«, hvad kommunen har foretaget sig.

Teknik og Miljø oplyser i sine skriftlige svar, at prisen for en bådplads stiger til 3.447 kroner i 2025. En stigning på 4,1 pct.