Når jeg bli'r gammel, er jeg virkelig ræd for at blive ensom

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Når jeg bli´r gammel, ja,

Så vil jeg sidde på en bar,

der hvor havet slår ind over molen

og dele rødvin og memoirer

med de andre gamle i solen

Så optimistisk sang Gnags tilbage i 1989, og sangen er siden optaget i Højskolesangbogen. Teksten er udtryk for en ikke ubetydelig optimisme omkring det faktum, at vi alle bliver ældre. Det kan være svært at erkende, at alderen indhenter os, og bli´r vi gamle, drømmer vi sikkert alle om, at vi kan sidde på en bar og dele minder og gode historier med andre jævnaldrende over et glas rødvin eller en håndbajer.

Jeg håber virkelig, at den drøm bliver opfyldt for de fleste, men vi ved også, at sådan går det ikke for alle. Virkeligheden kan blive mere barsk, fordi sygdom, ensomhed, demens og andre skavanker rammer i flæng. Ingen kan vide sig sikre på, at de kan nyde alderdommen og sidde på en bænk og nyde udsigten.

Derfor skal vi alle hjælpe hinanden med, at vi får skabt et godt liv for alle vore sårbare medborgere. Herunder også de ældre.

Når jeg bli´r gammel, håber jeg, at jeg kan få den hjælp og personlige pleje, som jeg kan få brug for. Desværre siger de dystre udsigter, at det kan være svært at skaffe det nødvendige personale i fremtiden. Derfor vil jeg arbejde for, at Favrskov Kommune går forrest og får skabt et attraktivt arbejdsmiljø, der kan tiltrække det nødvendige personale. En oplagt start vil være et spørge eksperterne, som er de nuværende medarbejdere. Hvordan mener de, at deres arbejde skal være tilrettelagt, så hjemmeplejen fungerer bedst for både dem og borgerne?

I løbet af de næste 10 år stiger antallet af borgere i Favrskov over 80 år med 75 procent, viser kommunens egne tal. Ingen andre aldersgrupper vokser i samme lyntempo. Derfor er det ekstremt vigtigt, at Favrskov også i fremtiden kan tiltrække et engageret og kvalificeret personale.

Når jeg bli´r gammel, og måske ikke længere kan klare mig i egen bolig, har jeg en klar forventning om, at jeg i løbet af kort tid kan få tilbudt en plejebolig. I den sidste ende af livet er det ikke rimeligt, at der er alenlange ventelister til en plejebolig. Som det er nu, halter Favrskov langt bagefter. Det vil jeg være med til at få rettet op på.

Når jeg bli´r gammel er jeg virkelig ræd for at blive ensom. Det frygter vi sikkert alle, og derfor kan der være brug for, at kommunen sørger for, at der bliver planlagt med forskellige og alternative boligformer, der kan fremme det sociale samvær. Det kan for eksempel være fællesskaber for seniorer, men også for generationer på tværs.

Når jeg bli´r gammel, bliver jeg ikke dement. Håber jeg. Min egen far blev det, så jeg kan ikke vide mig sikker. Det kan andre heller ikke, for faktum er, at antallet af borgere med en demensdiagnose stiger. Demens rammer ikke bare den enkelte, men i høj grad også de pårørende. Den demente har krav på en værdig behandling, og det stiller igen krav om at skaffe den nødvendige arbejdskraft samt sikre en løbende opklassificering. Samtidig er det et fælles ansvar, at vi sørger for tilbud om hjælp og aflastning til de pårørende.

Når jeg bli´r valgt til byrådet, er det noget af det, som jeg vil bruge min energi på. Jeg er heldigvis kun 64 år gammel.