Midt iblandt os

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det skete fra den ene dag til den anden. At det pludselig og umiskendeligt var blevet efterår.

Med den varme start på september kunne man ellers gå rundt og bilde sig ind at efteråret var blevet udskudt på ubestemt tid – men pludselig mærkede man igen denne helt særlige kulde og skarphed i luften, de umiskendelige efterårsdufte fra jord og planter, - og bladene har virkelig fået både gule, røde og brune kanter nu.

Nu går det kun én vej, og man kan få lyst til at krybe i skjul og gå i vinterhi – eller bestille en tur til varmere himmelstrøg og blive der, - lige til den mørke og kolde tid er forbi, og det er blevet forår igen. For tænk om man helt kunne slippe for kulden og mørket.

Men kulden og mørket findes jo. Akkurat som lyset og varmen. Døden findes akkurat som livet og nye begyndelser overalt omkring os, når det bliver forår. Livet er denne kontrastfyldte virkelighed, som vi oplever så stærkt i årstidernes skiften, men også i det helt almindelige levede liv.

Om vi så flyttede til verdens ende, eller jorden rundt, fra forår til forår. Så ville tiden jo gå, og livet sætte sig spor, og blev vi bare det mindste knyttet til mennesker på vores vej, så ville det være umuligt at undgå smerten og sorgen, som altid følger med, når man elsker.

Så flygte kan vi ikke. Lige meget hvor vi er, er vi altid lige her. Midt i menneskelivet i al dets mangfoldighed og på vej gennem livet fra fødsel mod død – det minder årstiderne også om.

Men samtidig og midt i det hele findes også skønheden. Løftet om en ny sommer. Det underfulde og helt særlige ved menneskelivet, som findes lige her hvor vi er, uanset hvor meget mørke og regn som uundgåeligt også kommer vores vej forbi. For jo mere vi bliver og lever og elsker og engagerer os. Jo mere smukt og glædeligt og meningsfuldt får vi at se.

Jesus kaldte det for Gudsriget. Guds rige er midt iblandt jer, kunne han sige – som et billede på, at vi ikke behøver at flygte andre steder hen. Eller længes mod noget, som kun andre er så heldige at besidde.

For lige her er også altid Gud. Lige her er også altid en ny dags mulighed, den særlige skønhed, som pludselig kan dukke frem bag en sky. Og det helt uafhængigt af årstiden.