Fortsæt til indhold

Debat: Leder du efter en optiker, Flemming Jensen? Prøv Louis Nielsen

Debat

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Svar på debatindlægget »Stik nu lige piben ind«.

»Selvom det ikke er en bådsmandspibe, så har jeg aldeles ikke tænkt at stikke den ind. Derimod kunne debatindlæggeren vist godt bruge et sug, så der kommer lidt input om, hvad der tidligere er skrevet og sket.

https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/debat/breve/ECE12754955/naturstyrelsen-har-oedelagt-det-mols-vi-kendte/ og

Rammer vist godt nok, hvad de fleste brugere oplever, undtagen nok lige et par stykker øst for Ebeltoft.

»Biodiversitet« og »Natur« bliver misbrugt af midt- og især venstrefløjen til at skabe proselytter og tæppebombe Danmark med naturnationalparker og rewilding, og så skal vi da bare forbyde hunde på vores fremtidige ture. Hvad bliver det næste? At også børn, dårligt gående og ældre skal forbydes adgang? Hestefolket er jo allerede sat i miskredit utallige steder.

Tænk at begrunde det med, at nogle hundeejere ikke havde styr på deres hunde i de alvorlige episoder, der hidtil er sket. Det er jo direkte usandt, for i ALLE tilfælde var hundene i snor, men vilde kvier ændrede den status. Så fjern hellere de mangfoldigt opståede indhegninger i vor hidtil frit benyttede natur.

Og mht. de »skønne« oplevelser med store græssere glemmes lige de mange udsultede og radmagre væsner – f.eks. sygdomsbefængte og radmagre bisoner på Bornholm – og en masse politianmeldte heste og kvier over alt i DK. Ikke at forglemme politiets (lange) igangværende sag mod Naturstyrelsens vanvittige ko- og kviemishandling netop her på Boeslumparrets så skønne Mols.

Louis Nielsen må vist ind i billedet.«