Debat: Når de folkevalgte synger

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Hvis man kigger ind i regionsrådets mødesal i Viborg, vil mange glædes over at se Højskolesangbogen på medlemmernes pladser. For møderne indledes med en sang derfra.

Således også onsdag, hvor jeg vikarierede. Det var efter tur DF, der skulle foreslå sagen. Man foreslog med et internt hint til en af regionens direktører, Ole sad på en knold og sang.

Jeg ved ikke hvor meget DF egentlig har læst og tænkt over sangen. Om udlængsel. Og interesse for det fjerne. Men jeg sang med. Venner vil vide, jeg ikke kan synge, men at jeg gør det gerne.

Og det er sundt på mange måder, at også folkevalgte synger sammen.

Jeg har selv for en del år siden som menigt byrådsmedlem foreslået ”Jeg er født på Jyllands sletter.” Og undret mig over, hvor få, der kendte den. I Ry. Midt i Jylland. Om det beskedne trygge bondehjem på kanten af heden. Aakjær fra

I bilen hjem fra mødet i Viborg kom jeg til at tænke over, hvad jeg selv ville have foreslået, hvis det havde været min opgave i dag.

Blicher havde jo været nærliggende. Men hvem i Regionsrådet kunne egentlig have sunget med på Jyden, Mass Doss eller Kjær est du fødeland, der i på ingen måde er fremmedfjendsk.

Dybest set ville jeg have foreslået den sang Poul Hartlings far, Mads, skrev, Venstrenavnet det forpligter. Der hvor der står: ”Vi vil ikke rejse skranker, vi vil jævne skel, thi vi hylder friheds tanker, og vi vil det heles vel”. Men den er nok for provokerende for rådets fasttømrede venstrefløj. Og Grundtvig og ”Folkeligt skal alt nu være” kender de færreste vel.

Så det bedste bud ville nok være »Jeg elsker den brogede verden« en hyldest til folkelighed, frisind og mangfoldighed.

Gad vide, hvor mange i regionsrådet, der kunne have sunget med? Med overbevisning.

Men mere betænkelig er jeg egentlig ved det fokus, menige folkevalgte har på de ledende embedsmænd. På godt og ondt. Eller lidt resignerende.

Min kloge oldefar har i sine erindringer skrevet om tiden år i Aarhus Amtsråd.

Amtsmanden, der dengang var formand for rådet, havde han et godt forhold til. Men samtidig en afstand.

Det var de folkevalgte, der bestemte, mente bonden fra Galten. Og det mener bondesønnen fra Svejstrup som ham.