Debat: Vi må ikke svigte og stigmatisere børn og unge, der kæmper

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det er, som om at vi i folkeskolen alle sammen skal moses ned i den samme form, så vi alle kommer til at stå som en snorlige, firkantet kage, når vi forlader 9. Klasse. Men hvorfor egentlig?

Børn er forskellige, unge er forskellige, og voksne er dødhamrende forskellige.

Der er en god grund til, at jeg aldrig rigtig har lært at hænge noget op. Derudover kan jeg for eksempel ikke hækle (hvilket de fleste andre kvinder på min alder kan). For folk er forskellige, med forskellige interesser og derfor med forskellige behov.

Nogle børn har flair for tal, mens andre vel er det, man vil betegne som talblinde. Der er en grund til, at vi ikke alle sammen blev ingeniører, eller at jeg skal hyre en håndværker til at skrue én skrue i. Vi skal hylde vores forskellighed og vores interesser, som stikker i alle retninger.

10 procent af alle elever kæmper med ordblindhed, læsevanskeligheder eller talforståelse. Dem må vi ikke svigte. For en mangel på en færdighed, er ikke lig med lav intelligens. Undertegnede ville blive ked af, at blive smidt ud af både jurastudiet og byrådet med beskeden om, at min intelligens nok alligevel ikke rakte, nu hvor det viser sig, at Louise Louring er så “stedblind”, at hun kan fare vild i en telefonboks. Jeg er ikke god til alt, men heldigvis kunne jeg så det, som man i skolen dengang mente var rigtigt.

Nogle ting er bare sværere for os end andet, og de færreste personer, jeg kender, kan alt. Kender du forresten nogen, som kan alting?

Så kære lærer og kære forældre, vil I ikke være med til at bakke op om, at vores børn ikke skal stigmatiseres og for Guds skyld ikke skal leve i den tro, at de ikke kan blive til noget, hvis ikke de kan alting.

Hvis jeg bliver genvalgt til at sidde i byrådet, vil jeg gøre mit til at hæve det bundniveau for de børn, som måske hænger i et enkelt fag, men som er hamrende kvikke og dejlige og raske børn. Hurra for forskellighed, og for at der er nogle, der vil være håndværkere, så jeg ikke skulle bo i en pindehytte den dag i dag.