Flere ressourcer til skoleområdet
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Igennem flere år har lydt flere og flere ønsker om et økonomisk løft af vores folkeskoler. Fra konservativt hold har vi også argumenteret for dette og for at kende behovet, ønsker vi, at der iværksættes et analysearbejde, for behovene skal klarlægges.
De senere år er skolernes opgaver vokset i omfang betydeligt. Det samme er forventningerne til, hvad folkeskolerne skal kunne løse. Men Skanderborg Kommune bruger færre penge pr. elev om året end mange andre af de omkringliggende kommuner, vi normalt sammenligner os med. Det gælder også i forhold til landsgennemsnittet.
At skolerne i Skanderborg bruger færre penge pr. elev end for eksempel i Aarhus og Odder skyldes givetvis, at mange af vores skolebørn kommer fra ressourcestærke hjem, og generelt leverer skolerne flotte resultater ved afgangsprøverne.
En gennemsnitlig kommune bruger ifølge KLs nøgletal 78.790 kr. på folkeskolen pr. elev (inklusiv udgifter til specialundervisning), mens Skanderborg Kommune bruger 72.870 kr.
At skolerne i Skanderborg bruger færre penge pr. elev end for eksempel i Aarhus og Odder skyldes givetvis, at mange af vores skolebørn kommer fra ressourcestærke hjem, og generelt leverer skolerne flotte resultater ved afgangsprøverne.
Men trods fine resultater har flere skoler gennem de senere år haft vanskeligt ved at få pengene til at strække.
Ny teknologi, nye behov og muligheder for anderledes undervisning opstår, og den nye skolestruktur, der blev vedtaget i 2020, og som skulle havet givet skolerne et løft på 11 mio. kr., genererede ikke så meget, som byrådet havde håbet på.
Rigtig meget peger på at der er et stort behov for et økonomisk løft af vores folkeskoler - ikke mindst så de kan styrke for eksempel inklusionsindsatsen, styrke indsatsen over for ordblinde og fagligt udfordrede, lette overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse og i det hele taget medvirke til at ruste vores børn til fremtiden og bakke op om målsætningen om, at 98 procent af ungdommen opnår en ungdomsuddannelse.
Behovene skal klarlægges og området nærmere undersøges.
Derfor ønsker vi, at der i samarbejde med skoler og bestyrelser iværksættes et analysearbejde af skolernes økonomi og behovet for et økonomisk løft af kommunens skoler. Fra konservativt hold er vi klar til at finde flere midler og løfte skolerne.