Når amatørerne styrer landet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg har i mange år undret mig over, hvordan vi som befolkning vil stå model til den gennemgående amatørisme, der præger det politisk landskab i Danmark. Vi stemmer en masse mennesker ind i byrådet og Folketinget som oftest ikke aner, hvad de laver. Politikerne tager beslutninger hen over hovedet på befolkningen, som ikke tjener befolkningens interesser. Resultatet er større administration og intet reelt udbytte til befolkningen.

Et godt eksempel er folkeskolen, som langsomt er blevet ringere og ringere siden halvfjerdserne. Når så en politiker opdager, hvor grelt det står til, kommer der en ny reform… som igen gør vilkårene for elever, lærere og ledelse endnu dårligere. De eneste, som ikke bliver spurgt, når der skal laves reformer, er lærere, forældre og ledelsen på skolerne. Ud fra mit synspunkt er de som har forstand på, hvad eleverne har brug for, netop lærerne, ledelsen og forældrene, på de lokale skoler. Det samme med ældreplejen, børnehaver, vuggestuer og de fleste andre offentlige institutioner. Beslutningerne her i Skanderborg bliver primært styret fra enten EU eller Folketinget af politikere, hvoraf næsten ingen af dem har sat fod i vores kommune. De har ingen følelse med, hvad der sker i kommunen og det er dyrt og giver ringe værdi.

Jeg stiller selv op til byrådet. Det gør jeg blandt andet for at fjerne det overflødighedshorn af administration og DJØF’eri i kommunen. Mit mål er at give beslutningerne tilbage til befolkningen i kommunen. Jeg mener, at befolkningen er meget bedre til at beslutte, hvad der skal foregå i deres lokalområde end politikerne. Om det drejer sig om mængden af skoler eller om man vil bygge højhuse eller ej i byerne, så skal det være befolkningen, der bestemmer. Styring af institutioner skal overgå til de professionelle, altså plejere, lærere, pårørende, forældre og ledelse.

Jeg bliver trist, når jeg ser mistrivsel i vores institutioner. Jeg mener, at de mennesker, som ikke kan varetage sig selv, skal have de bedste muligheder fo, at få hjælp af de mest kompetente personer, vi har. Så nytter det ikke noget, at vi ødsler pengene væk på administration og DJØF’eri – vi skal have værdi for vores skattekroner, og sådan som det ser ud i dag er der for mange pseudo-medarbejdere, som ikke skaber værdi.

Jeg mener, at vi skal indføre nærdemokrati i vores kommune. Det betyder, at alle forslag, der koster penge eller ændrer forholdene, skal til afstemning i nærområdet.