Kun positiv oplevelse med hjemmeplejen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I denne avis har vi i den seneste tid kunnet læse, at hjemmeplejen hele tiden blive beskåret. Om det er rigtigt eller forkert, skal jeg ikke kloge mig på, men jeg kan fortælle, at jeg udelukkende har haft en positiv oplevelse med hjemmeplejen.

Indtil min kære hustrus død i april 2020 havde jeg stor hjælp fra hjemmeplejen i forbindelse med, at jeg selv har passet hende i 10 år. Ud over fysiske problemer, led hun af tiltagende demens. Alle, der har haft det inde på livet, ved, at det er noget af en udfordring for ægtefællen. Jeg kunne have valgt at tage imod en tilbudt plejehjemsplads, men det ville jeg ikke, da jeg var af den overbevisning, at hun havde det bedst herhjemme hos mig, men det kunne jeg kun grundet hjemmeplejen. Havde jeg ikke fået den nødvendige hjælp, havde jeg nok været tvunget til at smide håndklædet i ringen.

Herfra skal der lyde en stor ros til dem, der kom i vores hjem i de sidste fem-seks år af hendes liv. Alle vidste, hvordan man tacklede en person med demens, der var aldrig stress og jag, som er noget af det værste, man kan byde demente.

Mange har efterfølgende spurgt mig, om jeg ikke var træt af, at vores hjem til tider mindede om Aarhus Banegård, men nej, det var jeg ikke – de kom for at hjælpe og ikke for at genere os, men sådan er vi jo så forskellige. Hjemmeplejen var også mit input ud til verden, som jeg var afskåret fra 24/7. Det var kun nye vikarer, der kunne være en udfordring!

Men tilbage til besparelserne på ældreplejen, jeg ved ikke om det er sket eller vil ske, men jeg håber, at alle, der har behov, får den hjælp, som er nødvendig, for at de kan få hverdagen til at fungere, alt andet er umenneskeligt

I mit foredrag ’Fra ægtefælle til plejer’ fortæller jeg blandt andet om, hvordan jeg kom igennem de værste 10 af vores 52-årige ægteskab. I de 10 år oplevede jeg, hvordan min hustru forsvandt ud i intetheden.