Fortsæt til indhold

Den lokale stemme er vigtig

Debat
Bente NordbekKredsformand for Socialdemokratiet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Regionsrådsvalget den 16. november fortjener mindst lige så megen opmærksomhed som kommunalvalget!

Og specielt ved regionsrådsvalget er det vigtigt at stemme personligt på den lokale kandidat.

Stemmer man udelukkende på partiet, går den stemme ikke nødvendigvis til den lokale kandidat, listestemmerne fordeles forholdsmæssigt over hele listen.

På Djursland har vi to velkvalificerede kandidater: Else Søjmark i Norddjurs og Niels Gyldenlund Mikkelsen i Syddjurs. Det skal vi huske, når vi står i stemmeboksen. Den personlige stemme er så vigtig for at få indflydelse i regionsrådet. Derfor skal borgerne i Norddjurs naturligvis stemme på Else Søjmark, ligesom borgerne i Syddjurs bør stemme på Niels Gyldenlund.

Stemmer man udelukkende på partiet, går den stemme ikke nødvendigvis til den lokale kandidat, listestemmerne fordeles forholdsmæssigt over hele listen.

Hvis Djursland skal høres og have mulighed for at påvirke beslutningerne i Regionsrådet, skal vi have vores egen lokale kandidat siddende i rådet. Så er vi sikre på, at Djurslands interesser bliver varetaget, som de fortjener.

Der kan ikke herske tvivl om, at en lokalvalgt kandidat vil gøre alt for at sikre et godt sundhedstilbud, gode uddannelser og bedre transport på Djursland. Det kan vi ikke forvente af andre. Det må vi selv kæmpe for via vores stemme i Regionsrådet!

Derfor: Husk at finde den lokale kandidat på stemmesedlen tirsdag 16. november!

Det er vigtigt for Djursland.