Nabo i støjklemme på grund af weekendrenoveringer
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Hov... Jeg har klaget til Skanderborg kommune over støj fra en total renovering af en ejerlejlighed. Renoveringen omfatter udover støj også udskiftning og håndtering af alt asbestinventar i badeværelse, fliser, mosaikgulv, badekar etc.
Dette er foregået i weekends i mange timer og med åbne vinduer og meget højt støjniveau. Skanderborg kommunes regler er: Ingen støj af denne art i weekends. Men nu er det sådan, at håndværkerne, mange forskellige fra Aarhus/Viby, arbejdede efter Aarhus kommunes regler. Der må man godt renovere lørdage kl. 07-14. (Dog var de stadig i gang kl. 16, og de kendte ikke reglerne fra Skanderborg kommune.)
Jeg klager så til Skanderborg kommune. De kvitterer og skriver i mail, at behandlings tiden er lang. Tre måneder senere får jeg mail, at min klage ikke længere er aktuel, da beboeren er flyttet ind og renoveringen ikke længere er aktuel.S. Andersen
Hov... Jeg klager så til Skanderborg kommune. De kvitterer og skriver i mail, at behandlings tiden er lang. Tre måneder senere får jeg mail, at min klage ikke længere er aktuel, da beboeren er flyttet ind og renoveringen ikke længere er aktuel.
Hov... Så ejerlejligheder som ligger side om side med lejeboliger er ulige fordelt på støj. Skanderborg Boligbyg renoverer og istandsætter kun lejeboliger på hverdage. Men beboerrepræsentanter af ejerlejligheder må godt renovere i weekends, trods Skanderborg kommunes regler siger det modsatte.
Omkring min lejebolig er der fem ejerlejligheder, som reelt kunne være i gang med renoveringsopgaver og istandsættelsesopgaver, og jeg kan kun lægge øre til.
Skanderborg Boligbyg har aldrig haft en husorden og har altså heller ikke regler omkring støj fra renovering.
Hov... Som lejebeboer er jeg simpelthen kommet i klemme her. En reel mulighed for at klage findes heller ikke.