Der er håb!

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I græsk mytologi fik den første kvinde, Pandora, en æske i bryllupsgave af guderne. Hun måtte ikke åbne æsken, men gjorde det selvfølgelig alligevel.

Ud af æsken sprang alverdens dårligdomme – alle dem som vi mennesker har måttet døjes med lige siden. Men tilbage i æsken sad ”håbet”.

Spørgsmålet er så om myten skal forstås sådan, at menneskeheden sammen med alle dårligdommene også fik håbet – eller om menneskeheden netop kun fik dårligdommene og intet håb.

Man kan nok finde genklang i begge tolkninger. For nogle gange er det netop håbet der holder os fast, så vi har mod til at leve, mens tilværelsen til andre tider virker håbløs.

Håb kan give livet mening, værdi og vise os vejen frem. For håbet fortæller os at der er en fremtid, som gør at livet lige nu og her har værdi og betydning.

Vi mennesker er udspændt mellem fortid og fremtid, men lever netop kun i nuet.

Fortiden ligger fast - den kan vi ikke ændre. Vi kan dog ændre vores egen forståelse af fortiden, så vi forstår os selv og vores egen historie på nye måder.

Fremtiden derimod er ganske usikker, for vi ved jo ikke hvad der kommer til at ske. Vi kan lave forskellige prognoser over fremtiden, ligesom meteorologerne der forsøger at forudsige, hvordan vejret bliver næste uge. Vores egne prognoser over fremtiden og livet kan være mere eller mindre lyse og håbefulde, men vi aner jo ikke om vi gætter rigtigt.

Nuet er netop kun nu og her, for det er nu at vi lever. Nuet forsvinder lige så hurtig som det kom og om et øjeblik forsvinder det, og så må vi gå eller snuble ind i den fremtid, som hele tiden kommer os i møde.

Håbet peger altså fremad og fortæller os at der er lys forude - om så vores liv lige nu og her virker mørkt eller lyst…

Men håb kan også blive en sovepude, hvor man i stedet for at handle skubber problemerne foran sig i håbet om ”at det løser sig nok”. Derfor har Greta Thunberg en pointe, når hun i en tale (om klimaet) sagde: ”Ja, vi har brug for håb, selvfølgelig har vi det. Men vi har mere brug for handling end håb. Når vi begynder at handle, er der håb overalt. Så fremfor at lede efter håb, så gør noget. Kun sådan er der håb.”

Men hvor Greta siger handling først, dernæst håb, så tænker jeg at det ofte er omvendt, nemlig at vi har brug for håb for at kunne handle.

Men igen har Greta en pointe, for det er jo ikke en selvfølge at der virkeligt er håb forude, det giver ikke sig selv at fremtiden virkelig er lys. Nej, det er faktisk noget af en påstand at sige at der er håb, for meget taler jo for det modsatte – f.eks. at vi alle skal dø en dag og at jorden en dag går under, om det så bliver menneskenes skyld eller ej…

Når jeg selv ser på fremtiden, så ser jeg både håb og håbløshed, lys og mørke forude…

Men derfor er det også dejligt at være præst og viderebringe et budskab om håb – et budskab som ikke beror på mine egne prognoser, bange forudanelser eller opgivenhed, men et budskab som kommer ovenfra og som jeg håber og tror er sandt. Kristendommens budskab er nemlig ikke bare sund fornuft – det er ikke noget vi nødvendigvis kan sige os selv. For Jesus talte ikke om håb for dem som allerede havde håb, men han gav håb og liv til dem som var håbløse. Og Jesus fortæller også os i dag at der er håb for os. Vi får ikke et præcist estimat over, hvordan det hele bliver engang – men vi får at vide at der er håb at det er lyst forude. Og håbet og lyset skinner allerede på os lige nu og her, så det kan give os mod til at leve og handle eller give fred i hjertet til at standse op og faktisk nyde det liv vi har – på trods.

Jens Rosendal siger det meget godt i sin ”Forelskelsessang” (”Du kom med alt det der var dig”) nemlig:

At livet det er livet værd

på trods af tvivl og stort besvær

på trods af det, der smerter,

og kærligheden er og blir

og hvad end hele verden si’r,

så har den vore hjerter.