Sæt pris på klimaet: Kan CO2 reduktioner købes for dyrt?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Klimaforandringerne er en realitet med stigende globale temperaturer og de deraf afledte effekter på vores og vores efterkommeres hverdag. I Skanderborg Kommune har vi en målsætning om at blive CO2 neutral i 2050, med et delmål om en 70pct. reduktion i 2030.

Offentlige indkøb i de danske kommuner står for omkring 300 milliarder kroner om året, hvilket ifølge tænketanken CONCITO medfører en samlet CO2-udledning, der nogenlunde svarer til udledningen fra alle personbilerne og hele landbruget (ca. 20 millioner tons).

For at vi får et oplyst beslutningsgrundlag ved f.eks. ved madindkøb og nye anlægsprojekter, er Det Konservative Folkeparti fortaler for, at der bliver regnet en CO2 skyggepris med i alle fremtidige udbud og indkøb.

Vi ønsker at det i fremtiden skal være nemmere at træffe den mest klimavenlige beslutning, men hvad prisen på et ton CO2 skal være er op til åben debat. Klimakoalitionen har slået på trommer for indregning af 850 kroner per udledt ton CO2 i indkøbspolitikken. Et godt bud på en løsning. Der er sikkert andre modeller – men der er behov for et værktøj.

Det Konservative Folkeparti har i byrådet netop været med til at stemme for anvendelsen af biodiesel til driften af kommunens skolebusser. En beslutning, der ved første øjekast, synes let, for alle ved at biodiesel er bedre for miljøet og skåner vores omgivelser for CO2.

Sandheden er ganske rigtigt, at brugen af biodiesel gavner CO2-regnskabet. Men der er en meget dyr løsning i forhold til Klimarådets anbefalinger. Sådanne beslutninger er ikke nemme, da vi ganske simpelt savner et sammenligningsgrundlag.

Biodiesel er dyrere end den traditionelle fossile diesel. Da vi skulle træffe beslutningen, vidste vi i første omgang ikke om CO2 besparelsen stod mål med prisen. Ellers sagt på en anden måde, ville vi kunne få den samme mængde CO2 besparelse på en anden og billigere måde? Ville det f.eks. give mere CO2 besparelse at købe solceller eller rejse vindmøller for de samme penge?

Der blev regnet på tallene, og CO2 besparelsen viste sig at høre til i den meget dyre ende pr sparet ton CO2 iflg. Klimarådets inddelingen af skyggepris. En pris et bredt flertal i byrådet var enige om at betale.

I eksemplet med kørsel på biodiesel, frem for traditionel diesel, vil en skyggepris gøre kørslen på traditionel diesel dyrere end kørslen med biodiesel. Det er vigtigt at forstå, at skyggeprisen er en ”på papiret”-pris. Den er udelukkende til for at kvalificere om en reduktion af CO2-udledning er mest samfundsøkonomisk fornuftig. Hvor får vi mest for pengene? Vi mener at kommunen og byrådet har brug for sådant et værktøj til de fremtidige valg om udbud og indkøb der skal træffes.

Det bliver en anelse mere kompliceret, når projekterne, der regnes på, ikke er sammenlignelige, men selv her vil det værktøj som en CO2 skyggepris er give os et vigtigt fingerpeg omkring et givent indkøbs klimaaftryk.