Slaget om den unikke Knudsø-fredning
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Borgere bag ”Bevar Knudsøfredningen” havde torsdag 30. december 2021 inviteret til en travetur i Knudsøfredningen med det formål at fremvise det enestående smukke istidslandskab og de gamle kulturspor, det også rummer.
Med baggrund i min geologiuddannelse, mine erfaringer fra 10 år som lokalkomiteformand i DN og 8 år som kommunalpolitisk valgt medlem af Fredningsnævnet tilbød jeg at fortælle om landskabets dannelse og fredningens tilblivelse og karakter.
Det meget store fremmøde gjorde det umuligt for alle at høre mig. Derfor lovede jeg en skriftlig fremstilling.
Efter nogle frivillige tiltag fik Danmark den første Naturfredningslov i 1917 til sikring af vigtige naturområder og offentlighedens adgang.
I 1937 blev den kraftigt revideret, og der blev blandt andet indført beskyttelseslinjer langs kyster, skove og fortidsminder.
Loven blev revideret og strammet i 1959, 1961, 1969,1972 og 1975. I 1978 blev søer, vandløb og moser generelt beskyttet, og fra 1984 omfattede det også heder og strandenge.
I 1992 blev naturfredningsloven erstattet af Naturbeskyttelsesloven, der også inddrager ferske enge og overdrev.
Udelukkende Miljøministeren, kommunen og DN kan rejse fredningssager.
Fredningsnævn og Natur- og Miljøklagenævnet (tidligere Overfredningsnævnet) er uafhængige og domstolslignende instanser med en dommer/jurist som formand.
Kendelserne er juridisk bindende, tinglyses på de berørte ejendomme, udløser erstatninger i forhold til rådighedsindskrænkningen og er tidsubegrænsede, hvis der ikke foreligger meget særlige forhold, som f.eks. større infrastrukturprojekter.
I 1950érne og særlig i 1960érne skete en stigning i vilkårlig bebyggelse i det åbne land. Her i Søhøjlandet trak den smukke natur.
Flere sommerhusområder opstod dels spontant dels som spekulation ved søer og åer, for eksempel ved Mossøs østende, Klosterfælled, Odderholm og Knudsøs vestende, ligesom campingpladser ved Hemodde og Boes.
Det blev stoppet med by- og landszoneloven i 1969. Derefter kom hele planlovskomplekset i 1970 med bl.a. kommuneplanloven.
Det var også årsagen til, at staten nedsatte regionale fredningsplanudvalg. Fredningsplanudvalget for Århus Amt foreslog en del fredninger i Søhøjlandet blandt andet Alling Vest og Knudsø fredningen.
Fra fredningskendelsen:
”Begge fredninger tilsigter at bevare de landskabelige værdier i området, herunder i udsigtsmæssig henseende, og at beskytte de til området knyttede naturvidenskabelige interesser i både undervisnings- og forskningsmæssig henseende navnlig med hensyn til geologi, zoologi og botanik. Fredningerne tilsigter endvidere at give offentligheden øget adgang til området.”
”§ 1. Bevaring. Det fredede område skal bevares i dets nuværende tilstand”
Knudsøfredningen er en såkaldt landskabsfredning, derfor er enhver form for bebyggelse og beplantning der ikke tjener landbrugsmæssige formål ikke tilladt og vil selvfølgelig være ødelæggende for fredningens formål.
Det helt unikke i fredningen er den store udsigt over en stor del af Søhøjlandet. Dette landskab er dannet under sidste del af Weichelistiden. Udsigten er særlig flot fra randmorænen med Risbakke.
Foran isranden har smeltevandet skabt en terrasse og bagved er isen stille og roligt smeltet, og der er dannet et småbakket dødislandskab. Det giver en enestående mulighed for en anskuelighedsundervisning.
Vi står og kan overskue et eksempel på” en glacial serie”, der består af landskabet dannet foran, på og bag isranden.