Fasten og et lyrisk godstog

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Mange forbinder måske det at faste med en slankekur i den evige jagt på en sundere og stærkere krop, hvor man forsøger at afholde sig fra mad i x-antal timer i løbet af en dag eller et par dage i løbet af en uge.

Fasten kan dog også betyde afholdelse og mådehold fra andre goder og forbrug. I kristendommen handler fasten typisk om at afholde sig fra mad, drikke eller forskellige goder i et eller andet omfang i 40 dage – med ærkeeksemplet i at Jesus efter sin dåb fastede 40 dage i ørkenen.

At faste handler om mådehold for krop og sjæl, at man giver plads til noget nyt, at man giver plads til at gøre noget andet og bedre end det vante og det man plejer, at man giver plads til ro og eftertanke, at man giver plads til at dyrke fælleskabet, at man giver plads til ånd og åndelighed.

Fasten kan således være andet og mere end bare afholdenhed og savn – fasten kan nemlig også være en gave.

Fasten begynder 40 dage før påske, på dagen der bliver kaldet askeonsdag – som i år falder d. 2. marts – og en mulig inspiration til fasten ramte mig, da jeg en aften ved tilfældigheder blev ramt af et lyrisk godstog ført af Benny Andersens og Pers Vers’ relativt nye album, kaldet ”Sidste Omgang”.

Der er simpelthen noget nærmest magisk ved at høre Benny Andersens egen livserfarne stemme – og måske særligt med tanke på at han jo døde 88 år gammel i 2018 – i sammenspil med talrige instrumenter, kor og akkompagneret af den lyriske multikunstner Per Vers.

Man bliver kastet rundt i en tørretumbler af utallige sproglige billeder, farvende ord samt springende sætninger med talrige temposkift. Der opstår den smukkeste kontrast imellem Per Vers’ yngre stemme og Benny Andersens erfarne stemme der skifter og supplere hinanden uden et fastlagt mønster, således at man spidser ører og lytter efter.

Benny Andersen og Pers Vers fører én vidt omkring i livets store øjeblikke, historiens vingesus, små hverdagserfaringer, dystre tanker samt filosofiske tankespind – eksempelvis når man bliver ramt af sætninger som: ”med dig vil jeg dele både festen og flaskepanten”, ”klokken er en slavepisker…klokken er en frelsende engel…klokken er en klovn” og ”at være i verden er en værnepligt”.

De to lyriske herrer er måske en usædvanlig duo, men de formår at indkapsle livet i stort såvel som småt – der kan ramme én, som et lyrisk godstog med fuld fart og efterlade både store indtryk, små iagttagelser, politiske holdninger og personlige meninger samt en pallette af tanker på godt og ondt.

Deres lyrik sætter unægteligt gang i tanker, følelser og overvejelser, og dér kan ligge en gave gemt – som man kan bruge fastetiden til at pakke op. Det er i hvert fald min oplevelse og fornemmelse, som kun er blevet bekræftet hver gang jeg har hørt det siden.

Benny Andersens’ ord og stemme fordrer næsten, at man stopper op, at man giver sig selv tid og ro til bare at lytte, tænke og være i nuet, der fyldes med vise ord – det er en åndelig gave, som kan bruges til refleksion og til at sætte perspektiver på tilværelsen, i stort såvel som småt.