Fastelavn og fastetid

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

På besøg hos en skolekammerat i Basel for mange år siden var jeg så heldig at opleve fastelavn og karneval efter meget gamle traditioner.

Basel er en by med både Lutheranere, katolikker og reformerte, men det var ikke kun den kristne faste, det drejede sig om. Ligesom her i landet er kirkelige og førkristne skikke blandet fuldstændig sammen.

Selvom der forskellige skikke for, hvordan fastetiden skal forløbe med meget forskellige holdninger til, om fasten skal handle om mad eller om andre former for afsavn, om den skal dreje sig om eftertanke i samtale eller stilhed; så var de alle enige om begyndelsen: den store karnevalsfest.

I Basel havde de dengang et optog, der fulgte de gamle skikke, hvor halvdelen af flokken er udklædte som vinter og halvdelen som forår og sommer. Når vinter og forår så mødes på Torvet, skal det store slag stå, og der kæmpes voldsomt – og helt og aldeles symbolsk.

Alle ved, at det ender godt – det er foråret, der vinder. Foråret er klædt i lysegrønt, gult, hvidt, violet og blåt som alt det første, der springer ud i naturen og ofte pyntet ekstra med lysegrønne, udsprungne fastelavnsris; mens de vinterlige er klædt i brunt, sort og gråt og med masser af nøgne fastelavnsris.

Efter kampen er der fest og stor forbrødring, og forårets folk deler lysegrøn grøde med de nedkæmpede vintermennesker, så det pludselig synes som om, der er grokraft og lysegrønt overalt. Og så bliver der spist og drukket – i glæde over forårets sejr på flæskedagene søndag og mandag, på hvide tirsdag med bollemælk, hvedebrød og æggesøbe, inden fasten begynder askeonsdag. Præcis sådan er der også blevet festet her i landet.

På den måde bliver det tydeligt, at den urgamle skik er vævet godt og grundigt ind i kristendommens samfundsopbygning, som eksempelvis Luther tænkte det: Mennesker må dele af deres overskud, så der kan blive noget til alle – også i slutningen af vintersæsonen, hvor fødevarelagrene var ved at være tømt.

Her på egnen kan vi stadig opleve skikken med fastelavnssoldaterne, der vandrer rundt til alle husstande i sognet for at samle ind til den fælles fastelavnsfest, hvor alle kan være med. På søndag kan det opleves i landsbyerne i De 7 Dale, og på egnsarkiverne kan man finde mange fortællinger om fastelavnssoldaterne.

Festen sluttede med at slå katten af tønden som symbol på, at nu var det onde i tilværelsen besejret og forberedelsen til påsken kunne indledes.

Hvordan skal din forberedelse til påsken være i år? Festlig Fastelavn – lad fastetiden begynde.