Debat: De tidligere ældreboliger i Ringparken forventes nedrevet i efteråret 2022
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
»I Adresseavisen den 16. februar 2022 fremgår det i artiklen »20 plejeboliger bliver ikke til murbrokker«, at de tidligere plejeboliger i Ringparken i Ryomgård ikke skal nedrives. Dette er dog ikke korrekt.
Plejeboligerne i Ringparken lever ikke op til nutidens krav til plejeboliger. Byrådet har derfor for år tilbage besluttet at bygningerne skal nedrives. Nedrivningen har været forsinket på grund af Corona, men arbejdet med nedrivningen vil blive sat i gang her i foråret. Opgaven kræver diverse undersøgelser, færdigprojektering og udbud. På grund af travlhed i byggebranchen kan der være ventetid, men forhåbentlig kan projektet gå i gang efter sommerferien.
Undervejs i projektet omkring nedrivning er det blevet undersøgt om nogle af plejeboligerne, med fordel, kan anvendes til andre formål, men dette har ikke været muligt. Jeg beklager, at drøftelserne om en eventuel genanvendelse af lejlighederne har givet indtryk af, at nedrivningen ikke skulle gennemføres.

På grund af den aktuelle situation i Ukraine har Regeringen bedt kommunerne finde egnede boliger til husning af flygtninge. Plejeboligerne i Ringparken indgår i kommunens beredskab og kan komme spil til husning af mindre familier eller enkeltpersoner.
På sigt er det planen at der opføres en række nye moderne plejeboliger i Ryomgård. Som planerne ser ud nu, forventes det at være 55 plejeboliger, der opføres i årene 2025 – 2028.«