Kast dig væk i tidsfordrivet og ind i verden
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Hvilket indtryk giver jeg nu? Et spørgsmål som man igennem livet forsøger at være herre over, lige meget hvor mange gange man må erkende, at folk danner deres indtryk, før du når at sige noget – og får du endelig sagt noget, kan det alligevel blive forstået anderledes, end du havde tænkt.
Efter denne intro har du måske en idé om hvem jeg er, ellers så har du i hvert fald bare ved det lille fine billede og titlen som præst - ja jeg behøver jo nærmest ikke sige noget – du mener du ved, hvordan en præst er.
Men hvordan vi mennesker vil forstås og opfattes, ja det handler jo mere om egoer, indbildning og lidt narcissisme, end det handler om, hvem vi egentlig er. Modsat forholder det sig med verden omkring os, som ligger derude udstrakt foran os, klar til at blive suget ind af os – men hvordan opfatter vi den?
Går man til kilden, vores øjne, ja så havde man engang den opfattelse, at der inde i vores øje lå en væske, som dannede aftryk af den verden, vi så. De billeder, vi dannede inde i hovedet, ville således være én til én gengivelse af den verden, som lå omkring os.
Går man til kilden, vores øjne, ja så havde man engang den opfattelse, at der inde i vores øje lå en væske, som dannede aftryk af den verden, vi så. De billeder, vi dannede inde i hovedet, ville således være én til én gengivelse af den verden, som lå omkring os.
Det er desværre helt og aldeles forkert. Vi får i stedet skudt en masse lys ind fra forskellige leder og kanter – hvordan vi strukturerer lyset og hvilke billeder vi heraf danner, er helt og aldeles op til vores egen hjerne at ordne. Baggrunden for denne strukturering af det lys vi modtager, er vores egne idéer om verden -det vi allerede mener at vide om verden.
Det er altså noget biks, for hvordan i alverden skal vi så nogensinde se noget nyt? Hvad er rigtigt? Og hvad med den dejlige objektivitet vi så tit taler om? Ja det ryger alt sammen fluks ud af vinduet – for alt du ser er dig selv og dine idéer om, hvordan verden hænger sammen.
Og hvad i alverden skal man så bruge denne lille smøre til? Ja man kan jo give op og være tilfreds med at være en indesluttet fyr eller kvinde, som kun ser sig selv, give op ved tanken om at alt er lige godt og sandt, for alt er relativt – eller man kan udfordre det – udfordre vores verden.
Når jeg har fri, kan jeg godt lide at male. Jeg maler hverken store landskaber, abstrakte værker eller portrætter. Nej, jeg maler ikke engang på et lærred, men på det man kunne kalde “små mænd” - små plastikmænd.
Det er bestemt ikke således, at man om en ti år vil tale om mig som “Thorsø maleren” eller falde i svime over mine værker. Men når man maler og det rigtigt fanger én, ja så bliver interessen for farverne og specielt lyset her på jorden vakt
Overgangene fra de mørke skygger til det skinnende blad, hvordan bilen kan være mørkeblå på midten af køleren og 10 centimeter længere henne være så lysende skarp, at man ikke rigtig kan holde til at se på det. Er det en lysere blå? Eller er det egentlig en helt hvid farve som skinner tilbage fra kølerhjelmen? Ja det må man forholde sig til, hvis man skal blive en bedre maler. Det at male åbner således verden, for selvom man måske ikke i dette øjeblik kan sætte ord på, hvordan lyset falder på en cylinderform, så ved din hjerne det automatisk og med det samme fortæller den dig, at noget er galt, hvis lyset er gengivet forkert på maleriet, hvad enten det er et lærred eller en plastikmand.
Har man først fået åbnet sin hjerne for disse indfald, ja så kan man pludselig stoppe op og tænke “åh! Falder lyset virkelig sådan på en havelåge, det var sjovt!”. Man må dog holde for øje, at det ikke betyder, at andre mennesker synes det er sjovt at se på en oplyst havelåge. Men ikke desto mindre springer verdens bittesmå detaljer nu sådan frem og gør indtryk.
Det ændrer ikke mit liv og det gør mig ikke bedre, men det er et eksempel på, at det giver mere end man tror, at give sig i kast med verden – en lille dum hobby giver et nyt blik og en ny forståelse af den verden, vi går rundt i og lever vores eneste liv i. Kast dig derfor ned i hobbyen, kast dig væk i tidsfordrivet og ind i verden.