Fortsæt til indhold

Intet er meningsløst for Gud

Præsteklumme:

Debat
Mads Juul MunchSognepræste, Harlev-Framlev

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Vi skal bede. Og vi skal ikke blive trætte. Vi skal altid bede.

Livet er livet. Sådan er det. Livet er ikke nemt at leve. Det har sine egne udfordringer. Der er uretfærdighed til. Det er der. Vi spørger, og vi får ikke. Det går ikke. Der er skuffelser til i verden. De er store og alvorlige. Vi beder sådan og sådan. Og det går ikke sådan. Ikke altid.

Det er ikke svært at bede. Det er svært at gennemskue, hvordan bønnen bliver hørt. Og hvordan Gud handler på den. Det er det. Noget virker så uden mening. Sådan er det ikke. Der findes intet meningsløst for Gud.

Livet er livet. Sådan er det. Livet er ikke nemt at leve. Det har sine egne udfordringer. Der er uretfærdighed til.

Bønnen er troen. Det er ikke indviklet. Bønnen er troen. En vedholdende bøn er en tro på, at Gud ved besked.

Dagen før Jesus døde, gik han for sig selv. Han bad, og han sluttede med: “Dog ikke som jeg vil, men som du vil.” Vores Gud er god. Og han er almægtig. Jeg mener, han er til at stole på. Han er Gud for os. Vi er levende, og det er svært at være levende. Sådan er det tænkt. Det er sådan, det skal være. Og det går. Vi er velsignede. Vi er lovet evigheden. Der er noget, vi gerne vil have. Vi får det måske ikke. Der er andet. Det får vi. Og vi bliver ikke kloge på, hvordan det hænger sammen.

Og vi skal bede. Og vi skal ikke blive trætte. Sådan er bønnen. Bønnen er levende. Og den er ikke svær. Bønnen er Fadervor. Jesus har lært os den. Vi kan den godt.

Og vi siger: »Ske din vilje.« Det siger vi igen og igen. Det må vi forsøge at være trygge ved. Vi beder om Guds himmelske vilje. Vi beder den himmelske vilje ned blandt os. Hvad er den himmelske vilje. Det ved vi ikke. Og det går, som det går.

Det går godt. Vi siger: »Tak, Gud.« Det er nemt nok. Vi kan godt bede, og vi kan godt få det, vi beder om. Sådan går det også. Det vil vi gerne have. Det er nemt at tro på Gud.

Det går ikke godt. Vi bad, og vi fik ikke. Det kan vi ikke finde en mening i. Sådan er det også. Og vi skal bede. Og vi skal ikke blive trætte. Det må vi være trygge ved. Vi må tro, at det ingen mening kan give for os, men intet er meningsløst for Gud.