Jeg ønsker jer sange og kærlighed

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det er Benny Andersens ord i højskolesangen af samme navn. Den blev sunget ved afskeden med ham tilbage i 2011. Og i den forgangne sommer, hvor Povl Dissing døde, blev det på en måde også hans sidste ord, da han reciterede sangen som afslutning på et interview med DR2’s Mikael Bertelsen.

Et interview hvor præmissen var, at det først måtte vises i TV, efter Dissings død.

Det gør noget ved intensiteten, at 2 mennesker sætter sig sammen og skal tale om det vigtigste i et liv, der er gået. Det er det modsatte af small talk. Vi skal ha’ plads til small talk, det er jo en måde at nærme sig hinanden på. Men når det gælder, - og det gør det, når præmissen for samtalen er, at livet snart er slut - så er der kun tid til det aller aller vigtigste.

I samtalen stod det allervigtigste frem som nærvær, lune og humor, alvor, tillid, ærlighed og kærlighed, respekt – og det hele blev opsummeret i ønsket om sange og kærlighed til mennesker.

Hvorfor ønskede han os ikke succes, rigdom, lykke?

Det er selvfølgelig et retorisk spørgsmål, for vi ved det godt: dybt under alt det, vi kan ønske i vores liv, er det noget andet der gælder og tæller. Sange og kærlighed. Det skal være der – og ER der – før noget andet.

Sange udtrykker tro og håb. Ikke nødvendigvis tro som en bestemt religiøs overbevisning og noget med Gud. Men tro som alt det i livet, der gør, at vi dag efter dag står op og møder endnu en dag. Troen og håbet findes i vores liv.

Kærligheden er drivkraften. Om vi er bevidste om det eller ej. Om den er synlig og mærkbar i vores liv eller ej. Intet liv uden kærlighed – det findes simpelthen ikke, selvom man kan ha’ det så skidt, at man næsten ikke tror det. Kærligheden findes i vores liv.

Jeg ønsker jer sange og kærlighed. Her er hele Benny Andersens tekst, Højskolesangbogens 19. udgave, nr. 132:

1. Timerne føles så korte, ingenting varer ved. Mor jer nu godt, når jeg er borte. Jeg ønsker jer sange og kærlighed.

2. Bag mig er misbrugte dage. Foran mig noget jeg ikke ved. I, som skal blive tilbage, jeg ønsker jer sange og kærlighed.

3. Jeg rejser uden eskorte og uden bitterhed. Mor jer nu godt når jeg er borte. Jeg ønsker jer sange og kærlighed.