Dagplejen er under pres
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Kommunerne gør i disse dage alt for at tiltrække nye dagplejere, og det med rette, det er pasning i en mindre gruppe og i trygge rammer. Det kan dog vise sig at være op ad bakke at tiltrække nye dagplejere.
Den stigende inflation rammer dagplejen ekstra hårdt. Selv om priserne stiger skal børnene naturligvis have deres mad. I en dagpleje, og det er uanset om det er en offentlig eller en privat en af slagsen, bliver udgifter til mad, vand og varme afholdt ud af dagplejeres private økonomi.
Der skal ske noget på området, hvis vi skal tiltrække de fremtidige dagplejere der efterspørges i samtlige landets kommuner.
Dagplejerne får et dagplejefradrag som er en fast procentdel af lønnen til dækning af slitage, el, varme og mad m.m.
Modsat de offentlige institutioner har dagplejerne ikke muligheden for at sende de nuværende massive prisstigninger videre til skatteborgerne eller forældrene. Prisstigningerne udhuler i stedet dagplejernes løn.
Dertil kommer at det ikke bliver lettere når forældrebestyrelsen begynder at stille krav til hvilke fødevarer der må serveres og dermed indskrænke det råderum dagplejeren har for at få hverdagen til at hænge sammen, og dermed selv vælge den sundeste kost der kan fås for penge.
De fleste dagplejere ligger en ære i at tilbyde det bedste allerede. En simpel henvisning til sundhedsministeriet kostråd havde været tilstrækkelig. For eksempel må der kun serveres brød med hvedemel, såfremt det er bagt på økologisk hvedemel. Nu er udvalget af økologiske boller ikke særligt stort, hvilket betyder at dagplejeren selv skal i gang med at bage – eller børnene må undvære bollerne.
Der skal ske noget på området, hvis vi skal tiltrække de fremtidige dagplejere der efterspørges i samtlige landets kommuner.
For det første skal man holde sig fra at indskrænke dagplejernes selvbestemmelse, for det andet så bør kommunerne gå aktivt ind i en dialog med staten om at få tilpasset dagplejefradraget til den nye virkelighed vi som samfund befinder os i. Ellers risikerer vi ikke som kommune at kunne tiltrække nye dagplejere, eller endnu værre at der er dagplejere der ikke har råd til at fortsætte.