Cykelstiers værdi kan ikke være på et excelark

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I Skanderborg Kommune er det svært for et lokalsamfund at få bevilget en cykelsti.

Kommunen fattes penge, mange nyanlæg og udgifter til kernevelfærd skal servicere den kraftigt stigende befolkning, der for størstedelens vedkommende består af børnefamilier. Selvsamme børnefamilier, der råber om kap om at få de eftertragtede stier til netop deres lokalområde, og derfor er det ikke lige sådan at finde penge til dem alle.

Kommunens svar på dette er at proppe hele cykelstidiskussionen ind i et excelark, hvor beslutningsgrundlaget for nye cykelstier bliver gjort til en matematisk diskussion om tal og prognoser.

Jeg bor i Alken, er ivrig cyklist og det samme er mine børn, ligesom rigtig mange af byens indbyggere. Det er særligt skolevejen langs Emborgvej til Skanderborgvej, der inviterer til cykling mellem byen og Bjedstrup Skole. Ikke kun i myldretiden morgen og eftermiddag ville den gøre gavn – også i den ugentlige udeskole og for de mange tusinde motionscyklister i alle døgnets lyse timer ville den have en stor værdi.

Men en cykelsti på godt en kilometer har lange udsigter, kan vi forstå på kommunens tabeller og restriktive budget på området.

Problemet med den teknokratiske tilgang til cykelstiprioriteringen, som excelarket er, er at den overser fuldstændig, at cykelstier er en investering for lige præcis den fremtid, vi gerne vil have, fremfor en udgift for kommunekassen, der efterlader et tomt hul, der aldrig lader sig fylde.

Ved at gøre det let og sikkert at cykle for både voksne og børn bidrager man til at løse adskillige kommunale problemer på sigt: klimakrise som følge af vores overforbrug af fossile brændsler, overvægt og sundhedsproblemer som følge af inaktivitet, og mobilitetsproblemer som følge af den evige vækst i biltrafikken.

Cykelstier – og selvfølgelig en samtidig indsats for at understøtte cyklisme i skoler, familier og fritidsaktiviteter – belaster klimaet langt mindre med CO2 og fylder langt mindre end al motoriseret trafik, og så holder det folk sunde og raske i længere tid. Jo tidligere, man starter med at cykle, desto større er sandsynligheden for, at man gør det resten af livet.

Prisskiltet på en cykelsti virker måske stort, hvis man kigger på det med skyklapper på gennem et excelark, men det er ikke dyrt, hvis man tænker på, hvor mange fremtidige kommunale udgifter, cykelstier forebygger.

Jeg gætter på, at de fleste mennesker ønsker at leve sundt og aktivt og samtidig bidrage til en bæredygtig kommune og løsningen af klimakrisen. Cykling er simpelthen en af de letteste og mest overskuelige måder for os alle at opnå dette.

Når Skanderborg Kommune gør diskussionen om nye cykelstier til en matematisk diskussion med et excelark som overdommer, risikerer diskussionen i bedste fald at basere sig på forældede fakta og vildfarne prognoser. Det har vi oplevet her i Alken, hvor børnetallet stiger over al forventning, selv excelarkenes forventninger. Og i værste fald risikerer vi som samfund at gøre os blinde overfor de muligheder, vi har for at løse flere af vores problemer på en meget simpel måde.

Ved ikke at bruge penge på cykelstier fjerner man i hvert fald en mulighed, som kunne gøre det let og tilgængeligt for borgerne at bidrage til alle disse kommunale – og globale – problemer.

Vi vil gerne have en cykelsti i Alken, så vores børn og vi selv kan komme sikkert og let op til Skanderborgvej og videre til skole, arbejde og fritidsaktiviteter.

Vi ved godt, at alle andre lokalsamfund også har deres ønsker til stier. Men så er det godt at vide, at det ene ikke udelukker det andet. Hvis man altså kan se, at cykelstier, uanset hvor de bliver anlagt, kan løse klimakrise og sundhedskrise og give vores børn den gave at opleve verden åbne sig og at man kan nå vidt omkring bare ved hjælp af rugbrød – og en smule kædeolie.