Debat: Hvordan skaber vi en god og tæt by?
Byfortætning har over de sidste år trukket store overskrifter og vakt aarhusianernes debatlyst. For hvordan skal Aarhus blive ved med at tiltrække nye borgere og samtidig fortættes? Her er meningerne mange, og bølgerne går højt, når det skal diskuteres, hvad der er rigtigt og forkert.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Byfortætning er en generel tendens i hele verden, hvor der er sket en ændring i bosætningsmønstrene, som har medført en vandring fra land til by. Dette gør, at der skal findes plads til flere indbyggere i byerne. Denne tendens er også gældende i Aarhus. Aarhus Kommunes prognoser viser, at der frem mod år 2032 flytter knap 4.000 personer til Aarhus Kommune om året. Alle disse mennesker skal have et sted at bo. Og selvom befolkningstilvæksten er lettere dalende, kommer der stadig mange nye beboere til Aarhus. Dem skal der også være plads til. Men hvordan skabes pladsen?
Byfortætning som forudsætning for bæredygtig byudvikling
Vi kommer ikke uden om at fortætte byen, hvis vi skal sikre en bæredygtig byudvikling. Byfortætning er en nødvendighed for, at der kan skabes en by, hvor der er nærhed til det åbne land, skovene, strandene og de grønne kiler, der forbinder byen og det omkringliggende landskab. Hvis byen spreder sig over for stort et areal, bliver nærheden til det omkringliggende landskab mindre.
For at skabe en bæredygtig udvikling, er den tætte by at foretrække, for når vi bor tættere, er det lettere at bevæge sig rundt med offentlige transportmidler, gå og cykle. Jo mere byen bliver spredt, desto længere er der til de services, vi har brug for i vores dagligdag som fx skole, plejehjem, indkøbsmuligheder, daginstitutioner etc., hvilket betyder, at vi kører mere i bil. Desuden er den spredte by sværere at betjene med offentlige transportløsninger, da tætheden er lav, og det bliver sværere at opretholde en rentabel drift af offentlige transportmidler, ligesom det kræver mere at forsyne spredte huse med energi og vand. Derfor bliver en konsekvens af den spredte by øget privatbilisme og ressourceforbrug.
De projekter, som lander positivt i Aarhus, er de projekter, der forstår at fortætte byen med respekt for stedets karakter, egenart, historie og mangfoldighed.
Der er altså mange gode grunde til at fortætte byen, men når man fortætter en by, hvor allerede mange bor i dag, kan der opstå gnidninger i udviklingen af byen. Så hvordan kan man skabe en god byfortætning?
Hvor tæt skal vi bygge og bo?
Byfortætning kan ske på rigtig mange måder. Der er både den type byfortætning, hvor de nye bygninger beriger byen og efterlader stedet bedre, end det var før, og så er der de projekter, som tager mere, end de giver. Som trækker byens æstetik, funktionalitet og DNA i den forkerte retning. Den ophedede debat vidner om, at det er sådan, folk oplever mange af de igangværende byggeprojekter i Aarhus. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden taler med hinanden om, hvor tæt vi ønsker byen skal være, og hvordan fortætningen både bliver til gavn for os som borgere og for byens samlede udtryk og sammenhæng.
Den gode byfortætning?
De projekter, som lander positivt i Aarhus, er de projekter, der forstår at fortætte byen med respekt for stedets karakter, egenart, historie og mangfoldighed. Det er byggerier, der formår at tage hensyn til terrænet, gaderummene og skabe nye grønne åndehuller, der giver noget tilbage - ikke bare for dem der bor eller arbejder i det givne byggeri, men også giver noget til hele byen. Det er dér, hvor det er rart at være, trods den høje tæthed. Samtidig er det byggerier, der er generøse og bidrager positivt til byens liv i form af fx højnelse af biodiversiteten, håndtering af regnvand og skabelse af særlige oplevelser i byen.