En stemme på de røde partier er godt for klimaet, Laurits Hougaard

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»I Adresseavisen Syddjurs læste jeg i dag – 14. oktober 2022 - indlægget ’Hvis man stemmer rødt, så skader man klima og miljø’ af Laurits Hougaard, som mener, at »[…] en stemme på de røde partier vil være dårligt for klimaet«.

Hvis det virkelig er sådan, at de blå partier er dem, der kæmper mest for at gøre denne planet til et grønnere sted, så vil klimainteresserede vælgere nok stemme blåt. Det gør de dog ikke. De, der sætter klimaet højest, de stemmer især på de røde partier. Hvorfor? Fordi det kun er der, at klimapolitikken er ambitiøs nok. Her forsøger man at følge videnskabens anbefalinger på klimaområdet. Og jeg mener, som medlem af det grønneste parti i Danmark, at klimapolitikken kan blive endnu mere ambitiøs. Ikke mindst ved at minimere kødproduktionen i Danmark. Og omstille landbruget til mere plantebaserede fødevarer i stedet for animalsk produktion. Det er en anden tid, vi lever i, i dag. Hele verden skal omstilles, og vi skal gå forrest som et af de lande, der har det højeste klimaftryk pr borger i verden.

I Alternativet arbejder vi for en halvering af kødproduktionen i første omgang. Vi vil stadig gerne have kød i vores landbrug, men det skal være kvalitetskød, hvor dyrene har haft en funktion i landbruget som medhjælpere, der lagrer CO2 i jorden, ved at dyrene indgår som en naturlig del af kulstofkredsløbet, ved at de indgår i skovdrift og produktion af grøntsager – og går på græs, og spiser græs, som er deres naturlige føde. De dyr som slagtes fra denne type landbrugsproduktion vil være dyrere at producere og købe, men det er en pris, som mange vil være villige til at betale, fordi kødet er svaret på det regenerative landbrug, som samtidig har en højere grad af etik. Denne form for landbrug vil sænke klimaaftrykket, det vil sænke problemer med forurenet drikkevand, og det vil styrke biodiversiteten.

Det er lige præcis kun, hvis vi fortsætter en produktion i Danmark, som den vi kender nu, at vi globalt set ikke kommer i mål med Paris-aftalen, som handler om at holde temperaturstigningerne på 1,5 grader. Det er netop ved at fokusere ensidigt på økonomisk vækst, og dermed højest mulig produktion og salg til udlandet, at vi fastholder status quo. Lige nu bruger vi som samfund i Danmark 4 jordkloder målt som CO2-aftryk pr. indbygger. Men vi har kun en eneste jordklode at bruge af.

Vi skal som en af de rigeste nationer i verden vise, at det er muligt at leve gode liv uden at vi skader klimaet. Vi skal leve indenfor de planetære grænser. Så andre nationer har lyst til at påbegynde den samme omstilling til et langt mere klimavenligt og bæredygtigt samfund, som er rigt på andre måder og med andre produkter.

Mange mennesker ændrer i dag deres spisevaner. Mange spiser meget mere grøn, vegetarisk eller vegansk mad. Kødet er for mange blevet noget man spiser som tilbehør frem for at det er middagsmadens centrum. Eller man vælger at lave mere traditionelle retter, men med grønne køderstatningsprodukter i stedet for ’rigtigt kød’. Og det er godt for vores klima. Hvis vi i den rigeste del af verden viser, at grøn mad er sund og god mad, som vi sætter pris på, så vil netop den grønne mad blive mere attraktiv for dem, der ude i verden, gerne vil efterligne en rig vesterlændings levevis. Mange steder i Asien har man i årtusinder spist mest vegetarisk, så hvorfor skal vi ligefrem lære folk i disse egne, at kødprodukter er bedre end det?

Vi skal være foregangsmænd og foregangskvinder for den grønne omstilling i hele Danmark. Det bliver vi netop ved at omstille vores produktion hele vejen rundt, og ikke mindst i landbruget, hvor udledningen i dag er stor. En tredjedel af Danmarks udledning stammer fra landbruget. Og jeg er sikker på, at vi finder løsninger, der nok skal give landbruget en renæssance, hvor det grønne produkt er i centrum. Vi skal vænne os til at opleve rigdom på nye måder.«