Fortsæt til indhold

Kære lokale politikere - er I bekendt med, at Nationalpark Mols Bjerge har som plan, at Mols Bjerge i 2024 lukkes for biltrafik?

Debat
Poul Erik Bærentzen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Når I som lokale politikere svarer på spørgsmålet, er I så bekendt med, at Nationalpark Mols Bjerge har som plan at, Mols Bjerge i 2024 lukkes for biltrafik?

Ellers bør I nok læse: ’Strategisk-fysisk udviklingsplan for kerneområdet i Nationalpark Mols Bjerge’.

Heraf fremgår det også, at man forventer en estimeret udgift til anlæg på 14-15 mio. kr.

Den udgift lander jo hos skatteyderne. Der er ikke undersøgt eller formidlet, at der er mere brugbare løsninger, hvis man lyttede til lokalbefolkningen.

Som underskrivere i projektet finder vi Syddjurs borgmesteren, Nationalparkens formand(kvinde) og formanden for Dansk Kyst- og Naturturisme. Projektet oser langt væk af turistøkonomi.

Var det det Nationalparkerne handler om - eller er det biologers vilde drømme om at føre Mols Bjerge tilbage til en fjern fortid?

Hvis vi ser tilbage i Mols Bjerges fortid, forsvandt naturlandskabet allerede i stenalder.

Herfra var og er det heldigvis et kulturlandskab, som er værd at bevare som det er.«