Fortsæt til indhold

Glemte julesange

Debat
Knud Bunde FriesSognepræst i Ulstrupbro, V. Velling og Sdr. Vinge sogne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Vi har måske alle sammen en julesang, vi særligt holder af. Hjemme hos os er vores datter helt vild med Whams Last Christmas, faktisk så vild at vi må høre den året rundt.

Det er også en virkelig god sang, men alting har en grænse, så når vi nærmer os december, og den bliver spillet i radioen, mens jeg kører alene i bil, så kan det godt være, at jeg lige skifter over på en anden kanal.

Mens Last Christmas helt sikkert vil leve mange år fremover, så er der andre julesange, der er gået i glemmebogen, og det er lidt ærgerligt, for mange af dem kan sagtens tåle at blive lyttet til og sunget igen.

Mens Last Christmas helt sikkert vil leve mange år fremover, så er der andre julesange, der er gået i glemmebogen, og det er lidt ærgerligt, for mange af dem kan sagtens tåle at blive lyttet til og sunget igen.

For nogle år siden udgav Kim Larsen albummet Glemmebogen Jul og Nytår med julesange, der var gået i glemmebogen. På albummet findes nummeret Børn og voksne i kærlig krans, som egentlig stammer fra teaterstykket og filmen Jul i Nøddebo Præstegård.

Teksten til sangen er skrevet af Elith Reumert, der var en berømt skuespiller, og det er J.P.E. Hartmann, der har sat melodi til den. Hartmann var en af romantikkens store komponister, og han har skrevet melodier til flere salmer, blandt andet melodien til Grundtvigs store adventssalme Blomstre som en rosengård. Men på trods af at både tekst og musik er skrevet af berømtheder, så er sangen ved at gå i glemmebogen.

Det er ikke en, vi hører i radioen, eller som vi synger, når vi går om juletræet, og det er lidt trist, for det er en god julesang.

Børn og voksne i kærlig krans er da et rigtig smukt billede på julens budskab. At vi tager hinanden i hånden, store som små, og danner krans, som er symbol på evigheden.

I Jul i Nøddebo Præstegård synges sangen hjemme i den idylliske præstegård med pastor Blicher i spidsen og præstekonen ved klaveret, mens familie og venner går om træet. Selv om alting emmer af idyl i præstegården, så får sangen også det med, at julen kan være en svær tid, og at vi særligt skal huske på dem, som har ekstra brug for kærlighed og omsorg.

Vi er ikke fremme ved julen endnu, men vi er tæt på. Og selv om adventstiden jo egentlig er en forberedelses- og ventetid, så er kirker og sognegårde allerede i disse dage fulde af glade børn og voksne i forbindelse med juleafslutninger, hvor vi danner krans og holder hinanden i hånden og danser rundt til gamle og elskede julesange.

Julesange kan nemlig noget særligt. De vækker følelser og minder. Det gælder både Whams Last Christmas, som handler om at have hjertesorg, og det gælder de gamle julesange og -salmer, der handler om julens fantastiske budskab, at glæden blev født på jord i skikkelse af et lille barn.